Frustreret og ærlig Mike Grey taler ud efter nedtur
Mike Grey signerede skribenten Lars Andersens trøje efter dette interview.
Ishockeyspilleren Mike Grey var meget usædvanligt degraderet til fjerdekæden, da White Hawks inden landsholdspausen besejrede Odense med 6-3 på udebane. Mike Grey overværede de to sidste perioder fra bænken, og det har tydeligt sat sine spor på den rutinerede frederikshavner. Det har givet anledning til frustrationer hos Mike, som også har savnet opbakning og støtte fra omklædningsrummet.
Efter mere end 800 kampe, 190 scoringer, 352 assister samt en fast plads i én af de tre startende kæder, blev Mike Grey henvist til en plads blandt "reserverne" på Fyn.
- Jeg fik det at vide dagen før, vi skulle spille. Henrik (Christiansen, cheftræner, red.) sagde, at han ønskede at stille med det stærkeste hold, hvilket jeg selvfølgelig har fuld respekt for, fortæller kaptajn Grey til Kanal Frederikshavn.
Mike har aldrig været tilhænger af inddelingen med en første, anden, tredje og fjerde kæde, selv om det i nutidens ishockey er en uundgåelig kategorisering:
- Hvad er en god kæde? Er det en kæde, som producerer mange mål, men som også lukker mange mål ind? Eller er det en kæde, som lukker af bagud til, men ikke formår at score mål i den anden ende? Eller er det en kæde, som er spækket med "profiler", der skøjter fra alt og alle, men ingen point laver? Det er for mig svært at sige, hvad der er vigtigst i den definition, men mod Odense går jeg ud fra, at træneren havde ni andre i bogen, som var bedre end mig, fortæller Mike Grey.
Trods de personlige kvaler for Mike Grey omkring Odense-kampen, hvor det kun blev til spilletid i første periode samt et enkelt skift i anden periode, så glæder det kaptajnen, at White Hawks kunne tage fra Fyn med tre gode point – især op til denne 13 dage lange landsholdspause.
- Det har været frustrerende, at jeg blev taget ud af den kamp i Odense. Det har selvfølgelig fyldt meget, når jeg har tænkt på ishockey, og det har uden tvivl ikke gjort det bedre med landsholdspausen. Mine tre lys derhjemme har helt sikkert hjulpet mig med at holde humøret oppe. Mine to dejlige børn er ligeglade med, om far har været i fjerdekæden, eller om han har scoret – eller om han har spillet 1. divisionskampe. Det vigtigste er, at de elsker mig, uanset hvad jeg har præsteret. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, siger Mike Grey med et lille skævt smil på læben.
Selvom opbakningen på hjemmefronten har været i topsædet for Mike Grey, så har det set meget anderledes ud, når han har opholdt sig i omklædningsrummet og omkring holdet:
- Der har ingen opbakning været i omklædningsrummet overhovedet. Ingen skulderklap eller lignende. Det har jeg savnet. Jeg ved heller ikke, om det er sådan, man skal gøre det, eller om man skal forvente det af holdet. Jeg ved bare, havde det været mig, ville jeg måske nok have givet holdkammeraten et skulderklap og en lille pep-talk. Desværre har der ikke været noget af det, siger en tydeligt skuffet kaptajn til Kanal Frederikshavn.
Mike Grey fortsætter:
- Selvfølgelig har jeg i omklædningsrummet, måske nok virket lidt anderledes, end jeg plejer, efter den kamp i Odense. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før i min efterhånden lange karriere. Så det ville da også være mærkeligt andet, hvis ikke man blev berørt af en sådan situation. Det er jeg sikker på samtlige på holdet, vil give mig ret i. Vi alle vil jo selvfølgelig gerne have spilletid og bidrage til holdets succes – ingen tvivl om det.
Selvom # 23 er ramt på det personlige plan, er han sikker på, at det nok skal vende igen. Mike ved, at han har, hvad der skal til og refererer selv til, at der bl.a. også i sidste sæson gik nogen tid, inden han fik puttet den første puck i kassen. Det er bare lettere at se "manglerne" på et hold, når holdet ikke har samme succes, som det f.eks. havde i fjor, så skiller man sig hurtigere ud, lyder Mikes vurdering.
- Jeg kan i princippet gøre to ting nu. Jeg kan sætte mig tilbage i sædet og sige, at det er ih og åh så synd for mig, eller jeg kan kæmpe en hvis del ud af bukserne. Jeg gør det sidste, for jeg ved, at jeg har, hvad der skal til, siger en bestemt White Hawks-kaptajn. Mike nævner endvidere selv, at så længe man har med topprofessionel elitesport at gøre, så vil der altid være op- og nedture hele tiden. Kan man ikke klare det, hører man ikke hjemme her, men selvfølgelig gør det altid en smule ondt, når man står midt i det.
Kunne det finde på at stoppe karieren på grund af dette?
- Det får ingen indflydelse. Jeg gør som de foregående år, det vil sige tager én sæson ad gangen, siger Mike Grey.
Efter hvad jeg har hørt, har du stor indflydelse og respekt på holdet, og du er den der hiver medspillerne op igen i omklædningsrummet efter et nederlag.
Jeg har kun fulgt holdet i ca. 4år, og det har altid været tydeligt hvorfor du er kaptajnen.
Det er ikke de mere end 800 kampe, 190 scoringer og 352 assister er ikke grunden til at du er kaptajn.
Du er et forbillede og en god kammerat, derfor er du kaptajn.
Med det sagt, så har jeg ikke set det i din indsats i år.
Jeg har noteret mig en ændring i din holdning og opførsel på banen i forhold til sidste sæson.
Eksempelvis har jeg set dig blive tacklet og ikke få den udvisning du forventede, eller hvis en modstander "snyder" dig eller stjæler pukken, så lunter du tilbage i forsvaret, selvom der er en farlig kontra igang.
Det sender et forkert signal til dine holdkammerater, og det er ikke sådan vi plejer at se dig. Vi råber også "løøøøøb Grey", men der sker ikke meget.
Jeg er ikke den eneste der har bemærket den ændring på lægterne.
Der er bare ikke den samme gejst i dit spil længere.
Du brokker dig som du plejer, og det skal du blive ved med, men vælg dine kampe med samme omhu som du tidligere gjorde.
Du kommer op på hesten igen, det er jeg sikker på, du har meget mere at byde på, end det du har vist i sæsonen 2011/2012.
Ja hej jeg kan da læse at opbakningen den fejler ikke noget om du er blevet langsommere ja det må andre jo fortælle men det ser mærkeligt ud for mig at du lige pludselig skulle være så ringe, det har måske noget med den store åreladning af det sidste fantastiske hold??vides ikke ,men der er måske noget om det, men på med vanten og kæmp videre god kamp iaften.
@Peter Larsen: Nu bliver man jo ikke automatisk übermench af at være anfører for WH. Alle kan få brug for moralsk støtte. Hvis du har været soldat ved du, at selv den stærkeste kan få brug for hjælp, så drop de nedladende bemærkninger eller gem dem til skolegården.
Betragtningerne om kædesammensætning er fair nok - selvfølgelig skal der stilles stærkest muligt hold!
Så kan man altså ikke begynde, at hyle over, at man ikke får klap på skuldrene fra omklædningsrummet. Husk på, selv om det ikke lige kører for dig spillemæssigt, så er du jo altså stadigvæk hanelefanten og dermed dig, der har et væsentligt ansvar for både holdets spil og stemningen i omklædningsrummet, og hvis Henrik mener at du bidrager for lidt til holdets spil iøjeblikket ryger du altså i fjerdekæden, længere er den ikke. Men derfor kan man altså godt være en anfører der bakker op og samler holdet, og ikke en tudekiks.
Men Mike, op på hesten vi ved jo alle at sæsonen er ung endnu og du bliver som regel kun bedre iløbet af sæsonen. Men iår skal du blive meget bedre, Thomas gør det fremragende mellen Jacina og Leveille, Jonson er urørlig mellem Nedermark og Rumpel, og i 3. kæden skal Sarauer måske ind hvis Thomas, som han fortjener, skal fortsætte i førstekæden. Så som center med kun 2 assist på dit cv (iår) er der altså kun plads i 4. kæden indtil videre.
Kære Mike.
I mine øjne, og sikkert også i mange andres, er du stadig den Mike Grey vi kender, og elsker,for den indstilling du går på isen med hver gang.
Henrik har naturligvis haft sine grunde til at du ikke skulle spille sidst, og dem kender jeg naturligvis ikke til.
Men en ting skal du vide. Opbakningen herfra vil altid være der. Nummer 23 på isen er altid garanti for fight.
Jeg håber inderligt du er på isen i morgen aften, men er du ikke, så er jeg glad for at læse, at du vil kæmpe en hvis del ud af bukserne, men det var jeg nu heller ikke i tvivl om du ville.
Keep up the head Mike. Du har intet at skamme dig over.!!
Han må træde i karakter som kaptajn, og ikke lade frustrationen gå ud over sine medspillere. Men forbliv positiv, og vær' den stærke som viser han nok skal komme tilbage. Presset skal ikke ligge på medspillerne. Kan godt forstå man kan savne skulderklap og støtte fra holdet i sådan en situation, men med den rutine og erfaring, må man jo vide at den dag skulle komme.. Hæng i Mike.. Der er et par gode år i dig endnu :)
På et eller andet niveau er det rystende at høre, at man i omklædningsrummet ikke forsøger at løfte eller støtte dem, der har behov for det. Det lyder som om at holdet kunne have gavn af en weekend med BS Christiansen.
Måske årsagen til manglende støtte og skulderklap bunder i at hele holdet har været i krise - så er enhver sig selv nærmest. Må håbe at fremgangen på banen kan resultere i bedre team-spirit.
Kom igen Mike - holdet og tilskuerne har brug for dig - der er kun én #23 !! Du er en fighter, og du er jo hverken blevet 5 eller 10 år ældre henover sommeren ;-)
Informationer til denne nyhed
Læst:
3041 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 20 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Efter hvad jeg har hørt, har du stor indflydelse og respekt på holdet, og du er den der hiver medspillerne op igen i omklædningsrummet efter et nederlag.
Jeg har kun fulgt holdet i ca. 4år, og det har altid været tydeligt hvorfor du er kaptajnen.
Det er ikke de mere end 800 kampe, 190 scoringer og 352 assister er ikke grunden til at du er kaptajn.
Du er et forbillede og en god kammerat, derfor er du kaptajn.
Med det sagt, så har jeg ikke set det i din indsats i år.
Jeg har noteret mig en ændring i din holdning og opførsel på banen i forhold til sidste sæson.
Eksempelvis har jeg set dig blive tacklet og ikke få den udvisning du forventede, eller hvis en modstander "snyder" dig eller stjæler pukken, så lunter du tilbage i forsvaret, selvom der er en farlig kontra igang.
Det sender et forkert signal til dine holdkammerater, og det er ikke sådan vi plejer at se dig. Vi råber også "løøøøøb Grey", men der sker ikke meget.
Jeg er ikke den eneste der har bemærket den ændring på lægterne.
Der er bare ikke den samme gejst i dit spil længere.
Du brokker dig som du plejer, og det skal du blive ved med, men vælg dine kampe med samme omhu som du tidligere gjorde.
Du kommer op på hesten igen, det er jeg sikker på, du har meget mere at byde på, end det du har vist i sæsonen 2011/2012.
Vi er stadig mange fans af #23 bag målet.
God kamp
Betragtningerne om kædesammensætning er fair nok - selvfølgelig skal der stilles stærkest muligt hold!
Så kan man altså ikke begynde, at hyle over, at man ikke får klap på skuldrene fra omklædningsrummet. Husk på, selv om det ikke lige kører for dig spillemæssigt, så er du jo altså stadigvæk hanelefanten og dermed dig, der har et væsentligt ansvar for både holdets spil og stemningen i omklædningsrummet, og hvis Henrik mener at du bidrager for lidt til holdets spil iøjeblikket ryger du altså i fjerdekæden, længere er den ikke. Men derfor kan man altså godt være en anfører der bakker op og samler holdet, og ikke en tudekiks.
Men Mike, op på hesten vi ved jo alle at sæsonen er ung endnu og du bliver som regel kun bedre iløbet af sæsonen. Men iår skal du blive meget bedre, Thomas gør det fremragende mellen Jacina og Leveille, Jonson er urørlig mellem Nedermark og Rumpel, og i 3. kæden skal Sarauer måske ind hvis Thomas, som han fortjener, skal fortsætte i førstekæden. Så som center med kun 2 assist på dit cv (iår) er der altså kun plads i 4. kæden indtil videre.
Held & Lykke til dig & dit hold
Vi skal nok lykkes med at få en god sæsson
Knus & Kram Frank