Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.12.2010 | Af: Mike Grey

Mike Grey-kritik af DIU, dommere og landstræner

Morten Lie har spillet flot i denne sæson. Ifølge Mike Grey burde han i næste uge have været med landsholdet til Schweiz.

Mike Grey blogger på Kanal Frederikshavn: Her efter 24 kampe af dette års turnering har jeg følgende spørgsmål i mit hoved: Hvorfor er Morten Lie ikke på landsholdet? Har DIU glemt, hvornår U20 VM finder sted? Sammenfatning af sæsonen hidtil. Er vores sæson hidtil godkendt? Hvor er dommerlinjen eller mangel på samme?

 

Det første landshold, som spillede turnering i Hviderusland i november, skulle have haft deltagelse af Morten Lie. Han får desværre en grim tackling i hovedet i udekampen i Aalborg, som i øvrigt slet ikke blev dømt. Morten går igen glip af en tur med landsholdet og dermed også chancen for at vise, hvad han kan på internationalt niveau. Vi ved alle, at han er en profil i ligaen og er meget vigtig for vores hold i Frederikshavn. Det havde været perfekt for Morten at vise sig frem for træneren internationalt, men han måtte desværre melde afbud.

Morten kom sig heldigvis rimelig hurtigt over sin hjernerystelse og var klar igen for White Hawks efter pausen. Siden sidste landsholdspause har Morten holdt et meget højt niveau og været blandt vores klart bedste i faktisk hver kamp. Derfor er det mig ubegribeligt, at han ikke har fået chancen i næste uge turnering i Schweiz!

Ganske vist klarede Danmark sig godt i Hviderusland med flotte sejre, og derfor skal næsten samme hold udtages til denne turnering mener træneren! Selvfølgelig er det træneren, som bestemmer hvem, der udtages og så videre, og jeg kan da også forstå, at man ikke kan sige så mange negative ting om et vindende hold på dette niveau. ”Vinderen har altid ret”.

Min pointe er bare, at det er "smadder synd" for Morten igen at være skadet i forbindelse med en landsholdsudtagelse. Morten, fortsæt med dit flotte spil. Og landstræneren kan ikke undgå at udtage dig til februar!

Har DIU glemt, hvornår U20 VM finder sted?

Langt inden turneringsplanen blev lavet, vidste DIU, at U20 skulle spille B-VM i perioden op til jul. Hvorfor planlægger man så en runde fredag 10. december?

Flere hold er ramt af afbud fra spillere, der deltager på holdet, som skal forsøge at få Danmark op i A-gruppen. Vi har haft rigeligt med datoer, hvor den runde kunne havde fundet sted. Vi har f.eks. kun spillet to søndagskampe siden sæsonstarten.

DIU ved jo udmærket, at næsten alle hold er mere eller mindre mærket, når de afgiver spillere til landsholdet. Så kan man selvfølgelig sige: "Det er jo ens for alle hold”. NEJ, det er det f….. ikke. Af to grunde.

For det første er nogle hold ramt hårdere end andre. Dels fordi de har mange spillere med på U20-holdet, eller fordi de i forvejen er ramt af skader eller sygdom. Det kan man selvfølgelig ikke vide, når U20-holdet bliver udtaget, at der er skader, sygdom og så videre, men hvis ikke den runde havde ligget der, havde netop det problem aldrig været et problem.

Den anden grund: Herning skal "pudsigt" nok ikke spille kamp i denne runde. Er det fordi, deres træner, Todd Bjorkstrand, samtidig er træner for Danmarks U20-hold? Eller er det fordi, Herning har mange spillere udtaget til samme U20-hold? Eller er det bare en tilfældighed? Sidste udsagn kommer jeg ALDRIG til at tro på. Meget mystisk.

Er vores sæson hidtil godkendt?

Pr. 9. december er vi placeret på tredjepladsen i AL-Bank Ligaen. Vel i bund og grund accepteret. Vi er bag SønderjyskE og Herning, som er inde i en rigtig flot periode med syv sejre i træk og sejre i 10 af deres seneste 11 kampe. Herning indtager desuden p.t. en flot førsteplads. Tror egentlig, det er sundt for ligaen, at vi får et andet tophold end SønderjyskE - bare vi er det absolutte tophold i april.

Vi har vundet over samtlige hold i ligaen. Vi har vundet hjemme over SønderjyskE, og ikke mindst har vi vundet i Vojens. Vi har også vundet to udekampe i Aalborg.

Vi præsterer altså bedre på udebane i denne sæson, end vi plejer.
Det lidt negative er så, at vi ikke endnu har været lige så suveræne på hjemmebane, som vi f.eks. var sidste sæson. Vi har f.eks. tabt til Rødovre en enkelt gang og to gange til Aalborg. Vi kan heldigvis få revanche i hjemmekampen mod "de røde" onsdag 22. december, men først skal vi hente tre point i Rødovre i aften. Imellem kommer så en landsholdspause, hvor vi kan få trænet godt og hygget os med en lille julefrokost.

Hvor er dommerlinjen?

Jeg har været lidt inde på emnet omkring dommerlinjen med hensyn til Morten Lie, hvor han få en "checking to the head" i udekampen i Aalborg. For mig er det ubegribeligt, at en udvisning ikke bliver dømt. Fire dommere har deres øjne rettet på spillet. Pucken var i øvrigt i nærheden!

En anden situation er en tackling på vores nye finske spiller, Teemu Normio, i udekampen mod SønderjyskE – også en "checking to the head". Igen var pucken ved hændelsen – igen "overser" samtlige dommere tacklingen eller overfaldet. Teemu udgår blødende af kampen med sting i ansigtet og en hjernerystelse. Han spiller ikke kampen efter på grund af skaden.

For at det ikke skal blive for ensformigt det hele (kun med uheld over WH-spillere), vil jeg gerne fremhæve en situation fra tv- kampen fredag 3. december mellem Rødovre og Hvidovre, hvor tiden er ved at udløbe ved stillingen 1-1. En Rødovre-spiller jagter en puck bag målet og tackler Hvidovre-backen Nicklas Hansen i ryggen. Hvidovre-spilleren ryger med hovedet ind i banden først.

Helt sygt, der ikke bliver dømt udvisning i denne situation, men vigtigst af alt er det dog, at Nicklas Hansen ikke bliver skadet. Hvorfor er det så ikke, at disciplinærudvalget ikke går ind bag efter kampen og straffer Rødovre-spilleren? Hvis det havde været i play off, havde der været mere fokus på situationen, og en karantæne havde nemt fundet sted. Det havde da i hvert fald været mere end rimeligt.

Nå, det var blot lidt tanker herfra.

Rigtig glædelig jul
Mike Grey


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Jensen, 15-12-10 11:00:
Jo, tudefjæs....men nu bliver Mike jo nok en glad mand igen, da Lie skal med på Landsholdet, efter et afbud....( havde nok været bedre med Ronny Larsen :-)
Flemming Tronbak, Frederikshavn 12-12-10 12:49:
... hej det er mig igen ! glemte en væsentlig ting....

SÆSONEN ER, SOM DEN ER GÅET INDTIL NU, - ABSOLUT GODKENDT !
Flemming Tronbak, Frederikshavn 12-12-10 12:45:
Nej, nul tudefjæs - men jeg synes du rammer nogle væsentlige ting !
Straks jeg så udtagelserne til A-landsholdet undrede det mig, at Morten ikke var udtaget - jeg synes han har spillet på et stabilt højt niveau denne sæson.
Mht planlægningen af turneringen og div. landsholdssamlinger er det et tilbagevendende problem. Var det ikke sidste år, at f.eks. Herning med forskellige årsager (læs: undskyldninger") undlod at sende spillere til U18, U20 samlinger fordi netop disse spillere indgik i ligatruppen ?
Men det fremgår også af debatten på en anden hjemmeside, at klubberne selv har ønsket/accepteret, at der spilles turneringskampe samtidig med landsholdssamling-erne !!!!! Se f.eks. www.hockeyligaen.dk og TV2sport.dk hvor udtalelserne debatteres/besvares
Mike, du har helt berettiget startet en debat med dit udfald ! - jeg håber, at det medvirker til, at man får rettet op på disse skævheder !
Bare klø på som du plejer Mike - du isens Anja Andersen :-)
PETER SØRNSEN, frederikshavn 11-12-10 16:58:
Nu skal der ikke gå tudefjæs i det, men du ret i dine synspunkter.
Det jeg håber, er at de rette mennesker. Også bliver bekendt, med
Hvad der foregår. Så klubberne ikke står i samme problem når der er
U 18 VM.
Dommere er et ”nødvendigt” onde i en kamp, Jeg tror de gør deres
bedste, men at 4 personer kan overse så grove forseelser, er ikke godt nok.
Lad bare Vojens og Herning ligge 1 og 2 nu.
Så tager vi pladsen i april….
Forsat god sæson.
.
Klart at Morten skal have en ny chance…

Informationer til denne nyhed

Læst: 2109 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
15-12 - Morten Lie kommer alligevel med lan...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder