Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.01.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Mini-Mike er kommet sig over træners chok-besked

På U20-landsholdet kalder spillerne Frederikshavn White Hawks' Christian Nordentoft for Mini-Mike.

Hvem skal overtage rollen som kaptajn, indpisker og provokatør på isen, når veteranen Mike Grey stiller skøjterne på hylden? Ét af de bedste bud i Frederikshavn White Hawks' nuværende trup er 19-årige Christian Nordentoft. Faktisk bliver han allerede kaldt Mini-Mike af holdkammeraterne på U20-landsholdet.


 

- Det er vist på grund af mit figtherhjerte. Jeg kæmper altid r.... ud af bukserne. Det gælder både til træning og i kampe, siger den 19-årige forward.

Er det også, fordi du er god til at provokere modstanderne?

- Måske!

Evnen til at fighte fik Christian Nordentoft i høj grad brug for i dagene før og efter årsskiftet. Cheftræner Henrik Christiansen satte - som et lyn fra en klar himmel - Nordentoft af holdet i to kampe.

- Jeg skulle i stedet spille på 1. divisionsholdet. Det var et hårdt slag og en mærkelig oplevelse, for jeg mente selv, at jeg var god nok til at være med i elitetruppen. Der var dog ikke andet at gøre end at give den endnu mere gas under træningen, så jeg igen kunne gøre mig fortjent til en plads på holdet, siger Christian Nordentoft.

Efter to kampe på tilskuerpladserne var den energiske htx-elev tilbage på holdet, da White Hawks senest tabte i Herning. Og Nordentoft er også med, når AaB i aften for femte gang i denne sæson gæster Scanel Hockey Arena. Aalborg-mandskabet kommer til Frederikshavn med syv nederlag i træk på kontoen.

- Det skal vi ikke tænke så meget over. Det er et lokalderby. Vi skal køre hårdt på, tackle igennem og spille med fire kæder. Gør vi det, er jeg stensikker på, at vi vinder, lyder det optimistisk fra Christian Nordentoft.

Hans kontrakt med Frederikshavn White Hawks udløber efter denne sæson. Endnu har han ikke modtaget et udspil fra ledelsen omkring en forlængelse af aftalen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1811 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.9 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder