Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.11.2016 | Af: Kanal Frederikshavn

Minister lovede flere penge til foreningslivet

Formand Henrik Carlsen, FUF: - - Det blev en fantastisk konference med fuldt hus. Foto: TV2 Nord
Formand Henrik Carlsen, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, kan næsten ikke få armene ned efter lørdagens fritids- og foreningsmesse i Maskinhallen i Frederikshavn.

 

- Det blev en fantastisk konference med fuldt hus. Alle 180 pladser - og mere til - var fyldt, siger Henrik Carlsen.

Han er ikke er sekund i tvivl om, at skatteminister Karsten Lauritzen leverede dagens højdepunkt.

- Skatteministeren leverede et spændende indlæg om foreningslivet, men den mest opsigtsvækkende nyhed var, at han officielt fra talerstolen lovede, at han nu var på vej med flere penge til foreningslivet i Danmark, smiler FUF-formanden.

Lørdagens officielle program strakte sig over otte timer og bød på inspirerende oplægsholdere og en god debat med sigte på foreningslivets udvikling og muligheder frem mod 2025. Det var en konference med både spejdere og idrætsforeninger, selvorganiserede og politiske/religiøse børne- og ungdomsforeninger med flere.

Alle de store landsorganisationer deltog aktivt: Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, DGI og Danmarks Idrætsforbund, DIF.

- Vi glæder os også over den flotte mediedækning i P4 Nordjylland, TV2 Nord, Nordjyske og Kanal Frederikshavn, udtaler Henrik Carlsen.

Se indslag på TV2 Nord:

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close