Christina Lykke Eriksen (SF): - Målet er, at lederne bliver trænet til at være dynamoer for den videre udvikling af kommunen.
Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen (SF) har skrevet dette indllæg: Jeg mener, at det er mistillid, så det gør noget, at Jørgen Tousgaard (A)med sin kommentar ”vanvittigt at bruge fire millioner på lederkurser med tvivlsomt indhold” stiller spørgsmål ved den forvaltning, der har besluttet og set vigtigheden i at sætte ledere, som er ansat i Frederikshavn Kommune, på omtalte kursus.
Når vi som politikere gang på gang pålægger de decentrale enheder besparelser, er det de enkelte ledere, der sammen med deres personale, skal ud og udmønte besparelsen. Det er lederens opgave at holde gejsten og arbejdsenergien oppe hos medarbejderne, som år efter år oplever besparelser.
Det kræver en leder, der er ildsjæl - en leder, der selv kan se muligheder og ikke mindst en leder, der kan motivere. Jeg kan godt forstå, hvis man som leder efterhånden er ved at være godt trykket i bund. Derfor mener SF, at det er på sin plads, at Frederikshavn Kommunes ledere får nogle færdigheder i at arbejde løsningsorienteret og innovativt, som kurset "bæredygtig fremdrift" tager udgangspunkt i.
"Bæredygtig Fremdrift" handler om at skabe værdi og resultater for individet, organisationen og i lokalsamfundet. Målet er, at lederne bliver trænet til at være dynamoer for den videre udvikling af kommunen via udbredelsen og forankringen af en fremdriftskultur i alle led af organisationen.
Af selvvalgte emner, der arbejdes med, kan nævnes:
Babyboom - hvordan vi får unge mennesker tilbage til Frederikshavn, når de skal stifte familie? Tidlig indsats - hvordan vi skaber en bedre social verden, hvor vi forebygger i stedet for at helbrede? Innovationsrødder - hvordan kan kommunen som lokalsamfund skabe en tradition for innovation i øjenhøjde? De Attraktive - om synliggørelse af kommunen indadtil og som attraktivt tilflytningssted, herunder synliggøre kvaliteter og succeser fra Udkant til Centrum. Medieakrobaterne - hvordan bringer vi de gode historier fra Frederikshavn Kommune frem?
Som Jørgen Tousgaard og andre her kan læse, beskæftiger disse ledere sig ikke kun med deres egen organisation. De beskæftiger sig nu med problematikker og opgaver, som vi som politikere burde forholde os til og finde løsninger på. Der var måske nogle politikere, der skulle tilbydes at deltage.
Kære Christina Lykke
Nu har jeg siddet og læst dit indlæg til Jørgen Tougaard, og når jeg nærlæser det, så må jeg desværre sidde tilbage med en bitter smag i munden. Du taler om innovation, tidlig indsats, attraktion og akrobater. Det virker umiddelbart meget ungt og visionært på vegne af en fantastisk by, der på nogle områder er lidt i knæ. Meget af det retter sig også mod fremtidige frederikshavnere. Hvad med de nuværende frederikshavnere? Nu gør jeg det måske lidt for svært for dig, fordi jeg nævner en konkret sag, som du sikkert ikke kan svare på pga. loyalitet overfor dine embedsmænd, og fordi sagen stadig kører. Min datter er 6 år gammel og har fået konstateret sygdommen NF1. Du kan læse mere her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/neurofibromatosis.htm
Det er en kronisk lidelse, der gør, at hun har nedsat funktionsdygtighed mht. sine fysiske og psykiske evner. Sammen med de meget dygtige og engagerede pædagoger, sygeplejerske og læger, der er tilknyttet hende, har vi indstillet hende til specialpædagogisk bistand. Det er ikke pga. uvilje fra de kompetente medarbejdere og embedsmænd, at vi fik afslag med et tilbud, der på ingen måde stod til måls med hendes behov, men fordi de skal udmønte jeres besparelser, som I bruger til at lege de ansvarlige voksne med, så andre kan komme til at se uansvarlige og barnagtige ud. Min datter oplever på ingen måde den tidlige indsats, du beskriver. Er det bare tomme ord? Få den løftede pegefinger ned, og pak de smarte ord væk, og grib til handling, så megalomanien ikke tager fuldstændig overhånd.
For at dette ikke skal virke alt for bittert, så vil jeg her tillade mig at komme med et løsningsforslag, som du selv efterspørger, set fra min datters øjenhøjde. Trods min forholdsvis unge alder er jeg gammeldags, derfor ved jeg også, at man i kriselignende situationer bør satse på de nære ting og værdier. Gør Frederikshavn Kommune attraktiv for de nuværende beboere, så skal de fremtidige borgere nok komme til. Enhver håndværker ved, at god omtale kan man ikke købe sig til, den skabes af tilfredse kunder. Hvordan tror du, at vi omtaler Frederikshavn Kommune, når vi har valgt at stifte familie her og ikke kan få den nødvendige hjælp til vores barn?
Informationer til denne nyhed
Læst:
1134 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.2 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme