Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.05.2011 | Af: Brian Studsgaard

Mobil kirke på Roskilde Festival fra Frederikshavn

Studsgaard leverede Stilhedens Katedral i denne uge i Nyborg, hvor 600 mennesker ventes at deltage i aftenens kirkeindvielse.

Studsgaard Sejlmageri i Frederikshavn har i denne uge leveret en helt ny teltdug til Stilhedens Katedral. Den mobile kirke er dermed klar til comeback på bl.a. Roskilde Festivalen, hvor koncertgæsterne tilbydes et fodbad, afslapning i sækkestole og en hyggelig snak.

 

Stilhedens Katedral medvirkede med stor succes på Roskilde Festivalen i årene 2000-2008, men bl.a. på grund af slitage af teltdugen blev festivalen i 2009 og 2010 gennemført uden den mobile kirke.

Helle Viuf, medlem af Stilhedens Katedrals bestyrelse, oplyser på Facebook, at den nye teltdug har kostet 250.000 kroner. Det er en A.P. Møller-fond, som sørger for, at Studsgaard Sejlmageri får sine penge.

- Stilhedens Katedral er arkitekttegnet, men de originale tegninger var smidt væk, så vi har lavet en rekonstruktion ud fra den gamle teltdug. Arbejdet har taget et par måneder, fortæller Brian Studsgaard fra Studsgaard Sejlmageri.

Stilhedens Katedral kirkeindvies i aften kl. 22.00 ved Hotel Nyborg Strand. Alle er velkomne. Helle Viuf forventer, at omkring 600 personer dukker op. Ifølge www.folkekirken.dk er den mobile kirke blandt de 10 vigtigste kirker i Danmark.

For Studsgaard Sejlmageri har det været en sjov og anderledes opgave at skulle lave en kirke, men selve teltdugen er dog forholdsvis lille sammenlignet med flere af firmaets andre opgaver.

Hvorfor blev I valgt?

- Jeg tror, det skyldes, at Stilhedens Katedral bruger den samme teltmand som Cirkus-Revyen. Deres telt har vi også produceret, ligesom vi hvert år står for op- og nedtagning på Bakken og vintervedligeholdelsen, oplyser Brian Studsgaard.

Stilhedens Katedral bliver også brugt på andre musikfestivaler, markeder og landslejre.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Brian Studsgaard

FOTO: Brian Studsgaard

FOTO: Brian Studsgaard

FOTO: Brian Studsgaard

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 652 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder