Gå til hoved-indhold
21. april 2022 - kl. 00.04

Modeshow i spændende og anderledes rammer

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Torsdag 28. april holder tøjbutikkerne Mondo, Mejeriet og Bannerslund Tøj samt Matas et modeshow i spændende og anderledes rammer, når de inviterer modebevidste kvinder indenfor i den store sal i det nye Palads Teater.

- Vi har fået Nordjyllands fedeste biograf, og det er nogle gange skønt at komme ud af de vante rammer både for vores kunder og personale. Derfor har vi lejet hele den store sal, hvor vi viser vores bud på forårets og sommerens mode, mens Matas står for makeup på vores skønne modeller. Der har været stor interesse for modeshowet, hvor vi næsten kan melde udsolgt, siger Helle Høyer, som er indehaver af de tre tøjbutikker.

Billetten til modeshowet koster 150 kroner, og der er inkluderet bobler og snack fra Essens i billetprisen.

- Samtidig er der mulighed for at vinde flotte præmier på billetten, hvor der blandt andet er gavekort på højkant, ligesom Matas forkæler med lækre gaver, siger Helle Høyer.

Helle Høyer og MONDO kan glæde sig over, at butikken bliver portrætteret i det nye ALT for damerne, der udkommer i dag.

- Det er jo sjældent, at butikker i provinsen får sådan en omtale. De har selv henvendt sig, da de har fundet frem til os på Facebook, og de vil blandt andet fortælle om vores tiltag under COVID-19, hvor de har bemærket vores liveshopping, fortæller Helle Høyer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...