Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.06.2018 | Af: Michael Frederiksen

Mød to superligaspillere fredag i Bangsbo Freja

Fed-Fodbold-Fredag er for alle kommunens fodboldglade piger og drenge fra U5-U12 – også selvom du ikke er medlem af Bangsbo Freja.
Hele to superligaspillere deltager på fredag i sæsonens sidste udgave af Fed-Fodbold-Fredag i Bangsbo Freja.

 

Magnus Christensen, AaB, og Moses Opondo, Vendsyssel FF, har meldt deres ankomst til arrangementet, som finder sted fra kl. 17-20, hvor der vil være fodboldstationer med sjov træning og konkurrencer med præmier.

Der bliver selvfølgelig også mulighed for at hilse på superligaspillerne Moses Opondo og Magnus Christensen, som har fået deres fodboldopdragelse i netop Bangsbo Freja, inden de skiftede til AaB. Moses Opondo spiller nu i den nyoprykkede superligaklub i Hjørring, der allerede i fjerde spillerunde, mandag 6. august, får besøg af lokalrivalerne fra AaB. Moses Opondo er netop vendt hjem til Danmark efter at have fået landsholdsdebut i Uganda, hvor han er født.

Fed-Fodbold-Fredag er for alle kommunens fodboldglade piger og drenge fra U5-U12 – også selvom du ikke er medlem af Bangsbo Freja.

- Så kom og vær med i et par fede timer med fuld skrue på bolden samt lækker mad, PlayStation og bordfodbold i cafeteriaet, lyder opfordringen fra Bangsbo Freja.

Tilmeld dig ved indbetaling af 30 kroner på mobilepay nummer 27786 senest 14. juni - husk at skrive FFF + dit navn. Du får masser af sjov fodbold samt fransk hotdog med pommes frites og sodavand.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close