Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.05.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Mørke skyer hænger over Toppen af Danmark

Der var genvalg til Toppen af Danmarks bestyrelse: Siddende fra venstre formand Arne Boelt, Ulla Mosich, Susanne Sander, Svend Bjørnager. Stående fra venstre: Erik Sørensen, Thomas Olsen og Lars Møller. (Jens Guldsmed-Thomsen er fraværende på billedet).

Toppen af Danmark oplevede sidste år tilbagegang på alle typer overnatning. Det oplyste formand Arne Boelt i sin beretning på Toppen af Danmarks generalforsamling i går på Lendum Kro.

 

- De overnatningstal, der netop er blevet offentliggjort, taler deres tydelige sprog. Samlet set er der i Toppen af Danmark – som i hele Danmark – tilbagegang på alle typer overnatning i 2009. Den relativt store tilbagegang er en konsekvens af den globale finanskrise, og ingen vil vel lige nu give et bud på, hvornår vi helt kommer på den anden side af den?, lød det fra Arne Boelt, som i øvrigt blev genvalgt som formand.

Ikke mindst den svage svenske økonomi har ramt særlig hårdt i Toppen af Danmarks område - og feriehusproduktet er generelt under pres.

- For ikke at blive hægtet af er det derfor helt afgørende, at vi – dvs. alle aktører – står sammen - løfter i samlet flok og gør en målrettet indsats for, at turismen også fremover skal være et vigtigt og betydende erhverv i de tre kommuner, som Toppen af Danmark omfatter, sagde Arne Boelt.

Hvordan skal Toppen af Danmark så klare krisen?

- Udover en effektiv og koordineret markedsføringsindsats skal der også arbejdes intensivt med at udvikle det samlede turismeprodukt. Og det er så her, helårsturismeprojektet Naturen+ kommer på banen. Målet med projektet er – i bredt samarbejde med alle involverede parter - at igangsætte en række tiltag, som skal føre til en mere helårsbaseret turisme frem mod år 2015, oplyser Arne Boelt.

Alle blev genvalgt til bestyrelsen:

Arne Boelt (borgmester, Hjørring Kommune)
Lars Møller (borgmester, Frederikshavn Kommune)
Thomas W. Olsen (borgmester, Læsø Kommune)
Susanne Sander (byrådsmedlem, Hjørring Kommune)
Erik Sørensen (byrådsmedlem, Frederikshavn Kommune)
Svend Bjørnager (Fonden Toppen af Danmark/Lønstrup Turistforening)
Ulla Mosich (Fonden Toppen af Danmark/Skagen Turistforening)
Jens Guldsmed-Thomsen (Fonden Toppen af Danmark/Tversted Borger- og Turistforening).

Frederikshavns turistchef, Pauli Jørgensen, er direktør for Toppen af Danmark, der også har sit sekretariat i Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 553 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.8 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder