Mon der bliver råd til endnu en café latte?
- Peter Laigaard er ikke imponeret over Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal.
Byrådsmedlem og folketingskandidat Peter Laigaard, Liberal Alliance, har skrevet dette indlæg: Når Margrethe, Helle og Johanne mødes på café i det indre København – måske suppleret af Villy – over en café latte for at snakke videre efter Crown Plaza, om de dog ikke bare kan finde et emne, hvor man ikke snød vælgerne, kender vi nu svaret: Klima og Miljø.
Desværre er det verdensbillede, der opstår i en sådan subkultur, præget af en ting: Vi har brug for at føle os gode – feel good. Det betyder, at den globale opvarmning, økologi og vedvarende energi er dejlige emner at diskutere på ikke mindst et teoretisk plan, mens endnu en café latte ryger indenbords.
Lille Danmark skal nu gå i spidsen på området, og det betyder, at vi selvfølgelig ikke skal lade os forstyrre af banale forhold som økonomi og arbejdspladser. Budgetunderskud i 100 mia. kr. klassen og tusindvis af arbejdspladser, som er forsvundet - og vil forsvinde - er bekymringer for mennesker uden visioner.
Betalingsringen i København – feel good. Pernille Rosenkrantz Theil støder til selskabet og beretter om de små biler, der kører langt på literen – hvis man vel og mærke kører 80-90 km/t. Ved normal kørsel på en jysk motorvej holder de ønskede tal slet ikke – tværtimod. Pyt med det. Feel good-effekten er stor.
En byge af afgifter ud over helt almindelige danskere og ikke mindst dansk landbrug, så vi kan fremme økologisk landbrug - med det resultat, at store eksportindtægter og arbejdspladser forsvinder – og dermed færdiggøre den tidligere VK-regerings arbejde. Ja, vi kan end ikke brødføde os selv som nation. Feel good-effekten er enorm.
Danmark står i en situation, hvor afgifter "truer" med at drive bl.a. nordjyske virksomheder som Aalborg Portland og Mejerigården i Thisted (PolarIs/Premier Is) ud af Danmark. Feel good-effekten vil ingen ende tage.
Den slags arbejdspladser er jo slet ikke ”fine” nok. Lad kineserne om det. Vi skal jo leve af uddannelse, har vi vedtaget. Over endnu en café latte diskuteres der videre. ”Rigtige arbejdspladser” er og bliver indenfor velfærdsteknologi (rollatorer etc.) og miljø (vind) aftales der i studiekredsen. Vi er for fine, kloge og dygtige til at slagte grise, producere møbler, arbejde med fisk, reparere skibe, producere maskiner og så videre. Nej, hvor føler vi os gode.
Hvis det er måden, hvorpå regeringen ønsker at skabe bæredygtighed for velfærdssamfundet i et fremtidsmæssigt perspektiv, så er de allerede ude på meget tynd is. Vi står i en situation, hvor virksomheder vil forsvinde sammen med arbejdspladserne og i sådan en kontekst, vil talenterne/de kloge hoveder også se sig om efter andre græsgange.
Med andre ord var det "truede velfærdssamfund", som blev anvendt retorisk i valgkampen, en platform for den røde regering for at skaffe rum til – feel good beslutningerne. Mon der bliver råd til endnu en café latte i fremtiden?
