Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.05.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Morgensang for sidste gang inden sommerferien

- Flere og flere får øjnene op for den store glæde og tilfredsstillelse, det er, at synge sammen med andre, og endnu en gang kan vi nikke genkendende til den oplevelse, siger bibliotekar Annette Rugholt.
Frederikshavn Mandskor og Bibliotek & Borgerservice sætter punktum for endnu et vellykket samarbejde om morgensang på Frederikshavn Bibliotek. Fredag 24. maj kl. 10.00-10.30 er sidste fællessang i denne omgang.

 

Alle kan være med. Det eneste, deltagerne skal medbringe, er sangglæde, når Frederikshavn Mandskor slår tonen an til fællesang. Repertoiret er mange af de kendte sange - måske iblandet et par helt nye.

"Humøret er højt, og alle de fremmødte, sang godt med", lyder reaktionen fra én af dem, der var med sidste gang.

- Flere og flere får øjnene op for den store glæde og tilfredsstillelse, det er, at synge sammen med andre, og endnu en gang kan vi nikke genkendende til den oplevelse, siger bibliotekar Annette Rugholt.

- Interessen for at deltage i morgensangen har været rigtig fin, og der er en fantastisk stemning. Jeg må sige, at vi har fået skabt rammerne for et fællesskab, der er åbent for alle, og hvor det er muligt selv at bidrage. Her kan alle være med. Det betyder ikke noget, hvis du ikke altid helt kan ramme tonerne, bare du brænder for at synge. Nu holder vi en pause, men bare rolig morgensangen vender tilbage i efteråret med fuld styrke – første gang 6. september, oplyser Annette Rugholt, der håber, at rigtig mange vil slutte op og lade stemmer stige til uanede højde.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close