Morten Lie har aldrig været med til A-VM. Med en god indsats i Schweiz håber han at komme et skridt nærmere VM.
Frederikshavn White Hawks har fået endnu en spiller udtaget til A-landsholdet, som i morgen rejser til Schweiz for at deltage i Arosa Challenge-turneringen.
Morten Lie er blevet indkaldt som erstatning for Julian Jacobsen, Södertälje. Landstræner Per Bäckman ringede tirsdag eftermiddag til den formstærke White Hawks-spiller og spurgte, om han kunne træde til.
- Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og nu håber jeg, at jeg spiller to gode kampe i Schweiz mod to meget stærke modstandere, siger Morten Lie til Kanal Frederikshavn.
Morten Lie har vist forrygende form i denne sæson og blev også udtaget til landsholdet i november. Desværre måtte han melde afbud på grund af en hjernerystelse. Til turneringen i Schweiz valgte Per Bäckman at se bort fra White Hawks-forwarden. En disposition, som WH-kaptajn Mike Grey kritiserede på Kanal Frederikshavn.
- Landstræneren har også læst Mikes indlæg, men da han ringede til mig i går, understregede han, at det ikke var på grund af Mike, at jeg alligevel kommer med til Schweiz, griner en glad Morten Lie.
Danmark spiller mod værtsnationen fredag 17. december. Lørdag gælder det en placeringskamp mod enten Hviderusland eller Slovakiet.
White Hawks har også Jesper Jensen, Frederik Andersen og Mads Bech Christensen med.
Bravo.... det har Morten også fortjent !
Han er sgu ikk' så dum ham Bäckman :-)
Held og lykke med turneringen i Schweiz til landsholdet - og i særdeleshed til spillerne fra WHITE HAWKS !
Informationer til denne nyhed
Læst:
939 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.7 af 5 fra 12 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Han er sgu ikk' så dum ham Bäckman :-)
Held og lykke med turneringen i Schweiz til landsholdet - og i særdeleshed til spillerne fra WHITE HAWKS !