Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Morten Lie overraskende klar efter hjernerystelse

Morten Lie frygtede flere ugers pause efter at have pådraget sig en kraftig hjernerystelse, men han er allerede med igen onsdag aften hjemme mod Odense.

Godt nyt til alle ishockeyfans i Frederikshavn. Morten Lie er overraskende med i truppen, når White Hawks onsdag aften - for første gang i denne sæson - får besøg af Odense i AL-Bank Ligaen.



 

Den farlige forward pådrog sig en kraftig hjernerystelse, da White Hawks fredag 5. november mødte AaB på udebane. Lægerne frygtede en længere pause, men Morten Lie er overraskende blevet hurtigt klar.

Morten Lie blev tacklet hårdt i slutningen af første periode. Han nåede endnu et par skift, men i pausen mellem første og anden periode var det tydeligt, at angriberen var groggy. Han spurgte flere gange holdkammeraten Jesper Jensen, hvad stillingen var.

- Jeg mistede hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget som helst fra tiden lidt før tacklingen og flere timer frem, hvor jeg vågnede på sygehuset i Aalborg, fortæller Morten Lie til Kanal Frederikshavn.

Hjernerystelsen satte en stopper for Morten Lies comeback på A-landsholdet, men det tænker den 25-årige frederikshavner ikke på nu. Han er bare glad for allerede at være tilbage på isen, for alene i de næste seks dage spiller White Hawks fire kampe.

Odense gæster Scanel Hockey Arena onsdag kl. 19.30. Fredag på samme tidspunkt skal høgene igen en tur til Gigantium Isarena, og søndag kl. 14.30 går turen til Hvidovre. Næste tirsdag kl. 19.30 kommer Rødovre på besøg i Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 655 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder