Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.12.2011 | Af: Marie Brix

Motion skal skemalægges i vores travle ugeplan

Marie Brix blogger på Kanal Frederikshavn: - Januar kræver stædighed af en vis kaliber.

Marie Brix blogger på Kanal Frederikshavn. Hun er kostvejleder, foredragsholder, zone- og spaterapeut. Hun er indehaver af  klinikken www.EvigGlad.com, som holder til i Skagens Motionscenter, Klitvej 10 i Aalbæk, samt LOOP i Frederikshavn.



 

Januar er lig med hyldemeter efter hyldemeter af Nupoprodukter i Netto!

Som om vi ikke havde andet at tænke på efter et par måneder (november og december) med et blodsukker, som har fået en kolosal rutsjetur med alle de fristelser i form af søde sager, stivelse i form af kartofler, sukker og hvidt brød og en masse andet stas, som vi normalt ikke byder vores krop - heldigvis!

For som nogen sikkert kender til, så kan januar være som en kold tyrker, da skal vi jo igang med at ligge de usunde vaner på hylden og indføre flere gode vaner igen. Men det kræver sin mand. Det kræver stædighed af en vis kaliber.

Der er kun ét at gøre, nemlig at sige NEJ TAK og få afskaffet de enorme mængder af juleslik og andet junk fra køkkenskabene. Dermed skal der lige tilføjes, at det jo i de fleste hjem hører julen til med al den "guf". Problemet er bare, at julen varer lige til påske og endda starter i november. Det er sikkert her, det kammer over for mange. Det er her, at vi tager alle de ubehagelige kilo på sidebenene. Altså imellem nytår og jul.

Motionsdelen kan vi heller ikke springe over. Vi må i gang med at få os en rytme, hvor motionen er skemalagt i vores ugeplan, for ellers glipper det for mange, som har en travl hverdag. Det er simpelthen et MUST for at holde vægten eller for den sags skyld at smide de ubehagelige kilo, som har sneget sig på. Så kom nu i gang.

Lakridskugler, der stimulerer "den søde tand":

Ingredienser:
5 dl dadler
3 dl hasselnødder eller mandler
1 dl rå kakaopulver
1 dl kokosmel
2 spsk kokosolie
4-5 spsk rå lakridspulver
1 ksp salt

Fremgangsmåde:
Sæt dadlerne i blød i 1-2 timer. Kør hasselnødderne i blenderen til en finthakket masse. Tilsæt de iblødsatte dadler uden væde sammen med de øvrige ingredienser og kør til en ensartet tyk masse i blenderen. Det kræver en stærk blender, for massen skal være kompakt. Smag den til med kakao, kokos og lakrids, som du kan li' det, og tril kugler.

Drys evt. med kokosmel og sæt fadet i køleskab. Opbevares i kagedåse på køl. En til to kugler kan tage den søde tand!

Marie Brix vil løbende skrive om, hvad der rører sig indenfor kost og ernæring samt motionsformer. Og hun investerer noget tid i at finde på nye lækre hverdagmåltider med masser af farver, nye smagsindtryk og kodeordet "nemt" som overskrift. Derudover vil hun forsøge at opdatere os om, hvad der er hot or not!


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 920 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder