Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.12.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Motionsløb i gågaden med flere julemænd og nisser

Arrangør Rico Eiersted kunne glæde sig over, at deltagerantallet steg fra 79 sidste år til godt 200.
200 glade løbere - flere af dem klædt ud som nisser og julemænd - deltog i aftes i Danmarks Smukkeste Jule 1/2 Marathon i gågaden i Frederikshavn.

 

Det var anden gang, at Rico Eiersted arrangerede motionsløb i gågaden i december. Idéen er, at deltagerne - ud over motion og hygge - nyder den flotte julebelysning i Frederikshavn. Derfor foregår løbet på en tre kilometer lang rundstrækning, hvor man hele tiden kan nyde julebelysningen.

- Vi har udloddet cruise-gavekort til Fjordline, hvis man møder op i andet end bare end nissehue. Det har nok skubbet godt på med udklædningen, siger Rico Eierstad til TV2 Nord.

Han er arrangør af det lille jule-halvmaraton i Frederikshavn, som i år er blevet udvidet med et ekstra løb i Hjørring.

- Det bliver også et magisk halvmaraton. Mange af dem, der løber med i dag, vil være gengangere i Hjørring, så det er dejligt, siger Rico Eiersted.

Han er imponeret over, at 200 løbere trodsede det stormfulde vejr for at løbe med. I depotet foran Restaurant Empire blev der blandt andet serveret gløgg, chokolade og konfekt.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close