Gå til hoved-indhold
07. maj 2024 - kl. 00.05

MTB-kører fra Elling deltager i denne uge ved U19-EM i Rumænien

  • 1 af 2
    - Det er lidt svært med forventningerne, men min træning har været god, så jeg håber på at kunne gøre det godt dernede, siger Christopher Juel Christensen. Foto: LH-FOTO
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Christopher Juel Christensen fra Elling deltager i denne uge ved EM i mountainbike, som afvikles i Rumænien. Danmarks Cykle Union har udtaget 16 ryttere fordelt på tre klasser: Elite, U23 og U19.

- Det er lidt svært med forventningerne, men min træning har været god, så jeg håber på at kunne gøre det godt dernede og ikke mindst få noget god erfaring, da jeg kun er førsteårs U19 i år, fortæller Christopher Juel Christensen, som begyndte MTB-karrieren i MTB Frederikshavn, men nu repræsenterer Velo Cycling Club i Aarhus.

Han har fået en glimrende sæsonstart med gode resultater i udlandet. Det blev til en fjerdeplads i Vittoria 3 Nations Cup i Holland, Belgien og Tyskland samt en sjetteplads i Grækenland, hvor Christopher Juel Christensen for første gang var af sted med U19-landsholdet.

- Det betyder, at jeg har samlet nogle gode UCI-point, og jeg ser frem til resten af sæsonen, udtaler den unge MTB-kører til Kanal Frederikshavn.

For U19-rytterne er udtagelsen et vigtigt skridt i den fortsatte satsning på talentudvikling. Ved EM kan juniorerne få mulighed for at få værdifuld erfaring på internationalt niveau.

- Rytterne har alle vist højt niveau, og vi har i gruppen set imponerende resultater i år og en vigtig dedikation til sporten. Vi er overbeviste om, at denne oplevelse vil bidrage betydeligt til deres udvikling og forberede dem til yderligere internationale udfordringer. Europamesterskabet i Rumænien vil også tjene som en platform for fællesskab og samarbejde blandt de danske ryttere. Holdets dynamik og sammenhold er afgørende for at opnå gode resultater, og det er noget, jeg vægter højt i forberedelserne til og under mesterskabet, siger juniorlandstræner Benjamin Justesen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...