Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Musical fyldt med energi, liv og glæde i Arena Nord

Hirtshalspigen Rebekka Matthew er kendt fra Creamy og har været korleder i Frederikshavn. 23. marts spiller hun en af hovedrollerne, når High School Musical 2 opføres i Arena Nord.

Anført af Rebekka Matthew fra pigeduoen Creamy og ungdomsidolet Søren Bregendal arbejder et stort hold på mere end 30 skuespillere, sangere og dansere i disse dage i døgndrift for at kunne levere en musicaloplevelse ud over det sædvanlige, når den efterhånden verdensberømte musical "High School Musical 2" drager på turné. 23. marts går det eksempelvis løs i Arena Nord i Frederikshavn.

 

Danmarkspremieren på High School Musical 2 finder sted 11. februar på Fredericia Teater. Efter premieren besøges 16 danske byer.

Blandt de 7-12 årige er populariteten stor såvel herhjemme som i USA. High School Musical 2 er kendt for sine iørefaldende sange og var i 2007 det bedst sælgende album i USA med et pladesalg på over 4 millioner. Filmen High School Musical 2 vurderes til at være blevet set af ca. 160 millioner teenagere på verdensplan.

Med over 30 skuespillere, sangere og dansere lover folkene bag High School Musical 2 et brag af en musical med masser af energi, fart og højt tempo.

Rebekka Mathew siger:

- Jeg glæder mig utrolig meget. Jeg var med i High School Musical 1, og det var helt fantastisk at møde så mange mennesker og få lov til at fyre den af på scenen. Musicalen er fyldt med liv, energi og glæde og mange dejlige popsange.

I rollen som Tony får Søren Bregendal får sin teaterdebut. Han glæder sig også:

- Et festfyrværkeri af musik, sang og fantastisk stemning. Det er, hvad jeg forventer af at være med i High School Musical 2. Det samme tror jeg roligt, publikum kan forvente.

High School Musical 2 begynder 1'eren slap. Skoleåret er slut, og der venter kæresteparret Troy og Gabriella en sommer fuld af oplevelser sammen med deres mange venner fra East High. Alt ånder dog ikke fred og idyl, idet Sharpay endnu en gang forsøger at komme imellem de to kærester.

Billetsalget er i fuld gang, og der kan købes billetter til forestillingen i Arena Nord på www.arenanord.dk.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 346 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder