Gå til hoved-indhold
12. maj 2009 - kl. 14.05

Musicalstjerne får hovedrolle i Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Caspar Phillipson kan opleves på Kattegat Scenen under Tordenskioldsdagene. Han er bl.a. kendt for sin hovedrolle som P.S. Krøyer i musicalen "Lyset over Skagen".
Af: Kanal Frederikshavn

Casper Phillipson indtager Kattegat Scenen som livsbitter vægter i Fladstrand under Tordenskioldsdagene, der i år finder sted fra 26.-28. juni.

Caspar Phillipson er i Nordjylland først og fremmest kendt for sin præstation i hovedrollen som P.S. Krøyer i musicalen "Lyset over Skagen".

Nu skal han spille én af hovedrollerne i årets store drama - "GÖTHEBORG" - under Tordenskioldsdagene.

- Det er et scoop, at vi har kunnet vække Caspars interesse for Tordenskioldsdage. Vi har et voksende netværk i den professionelle kunstneriske verden og nogle spændende potentielle aktiviteter i den nære fremtid, siger Fonden Tordenskiolds direktør, Jan Michael Madsen.

Han fortsætter:

- Det er min forventning, at Tordenskioldsdagenes Kattegat Scene kan udvikle sig til at være det sted i Frederikshavn Kommune, hvor amatørskuespillere og professionelle scenekunstnere og instruktører samarbejder med Tordenskiolds Soldater Fladstrand om opsætningen af det store årlige historiske spil på havnefronten i Frederikshavn.

Netop nu er Caspar Phillipson aktuel i succesén "Elsk mig i nat" på Østre Gasværk i København. Her spiller han sammen med b.l.a. Jimmy Jørgensen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg - og mucicalen har nu kørt for fulde huse i flere måneder.

Caspar Phillipson skal på Kattegat Scenen synge duel med Tina Siel. Jan Michael Madsen lover, det bliver en storskået duet. Sangen er ikke skrevet endnu, men rammen for sangen er på plads.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...