John Nepper: - Måske var der i år for lidt manderock og for meget tøserock.
Arrangørene bag Dybvad Open Air nåede tilsyneladende lige akkurat deres mål for solgte billetter i år, så arrangementet i hvert fald ikke giver underskud.
Vejret i Dybvad var lovende, og mange valgte tilsyneladende at købe billet på dagen af den årsag.
John Nepper - en af arrangørne af Dybvad Open Air - havde svært ved at sige præcis, hvordan salget var gået, før de sidste billetter var hentet hjem ved lugen, men han mente dog nok, at målet med de godt 2000 solgte billetter var nået. Også selvom forsalget skuffede i forhold til tidligere.
Der var nogle tomrum oppe forrest på koncertpladsen, da Sys Bjerre trådte op på scenen ved 18-tiden, og det blev ikke bedre, da hun fyldte meget af sin optræden med snak om den kritik, hun havde modtaget efter sin seneste koncert i Skanderborg. Stemningen var ikke i top, men det lavede Gnags og Michael Learns to Rock om på senere på aftenen.
Selve arrangementet foregik i smukke omgivelser i Søparken, og den generelle stemning var ikke at tage fejl af. Folk var i godt humør.
Vi bringere senere i dag og i morgen to web-tv indslag fra Dybvad.