Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.07.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Musikskolen tilbyder flere sommerferie-aktiviteter

I sommerferien tilbyder Musikskolen en række aktiviteter i hele Frederikshavn Kommune for alle børn og unge med interesse for musik og rytmer. Det er gratis at deltage i alle Musikskolens sommeraktiviteter.

 

De helt små børn på 0-3 år kan deltage i Børnebongo på Kappelborg i Skagen, hvor de sammen med en forælder kan synge og lege i en afslappende atmosfære. Her handler det om at have det rart og hyggeligt, når der spilles på rasleæg, synges sange, hoppes rundt og leges flyvemaskiner.

For de 6-10-årige har Musikskolen arrangeret musikværksteder, hvor børnene skal synge, danse, spille på forskellige instrumenter og lege med musikkens grundelementer. Omdrejningspunktet for de musikalske aktiviteter er børnenes deltagelse i fællesskabet og give dem musikfaglig kendskab. Der vil være musikværksteder både i Sæby og i Frederikshavn.

Musikskolens HotSpot er et åbent musikværksteds-tilbud for alle børn og unge fra 9 til 13 år.

I det åbne værksted får du mulighed for at prøve kræfter med nogle af den nyere rytmiske musiks instrumenter som guitar, bas, computer og iPad. På dette hold skal der arbejdes med, hvordan man komponerer et nummer, bygger det op med forskellige instrumenter, indspiller vokal, og med hvordan musikken mixes og lægges på eksempelvis youtube. Her er der tid og plads til at lege med musik og musikalske virkemidler.

Piger og drenge i alderen 12-16 år kan prøve kræfter med e-musik. Dette hold er for alle, der kunne tænke sig at lære mere om, hvordan man skaber sin egen elektroniske musik. I løbet af ugen kommer de unge til at arbejde med at skabe beats, optage og bruge samples, klippe i lydspor og udforske brugen af forskellige genremæssige virkemidler.

Mere info og tilmelding er på Musikskolens hjemmeside.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close