Mystisk udvikling i prestigegyldt lokalbrag
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.07.2017 | Af: Michael Frederiksen

Mystisk udvikling i prestigegyldt lokalbrag

William Nielsen og Sebastian Schjøtt Christensen, anførere for Bangsbo Freja og FfI.
Manchester City mod Manchester United, Real Madrid mod Atlético Madrid og FfI mod Bangsbo. Det er alle prestigefyldte lokalopgør, hvor der kæmpes om håneretten.

 

I Cup No.1 mødtes FfI og Bangsbo Freja torsdag formiddag i Boys 14. I denne årgang har de to klubber fra Frederikshavn begge et stærkt hold, som igennem flere år har været rivaler og spillet tætte og spændende opgør mod hinanden.

Dagens lokalopgør udviklede sig meget mystisk. FfI scorede efter et halvt minut, og en noget uheldig Bangsbo-målmand, som ellers plejer at være dygtig, betød, at FfI gik til pausen med en uventet stor føring på 5-0.

I anden halvleg dominerede Bangsbo Freja totalt og reducerede tre gange. Ikke mindst høje Mikkel Bech skabte ravage med sine farlige hovedstød, som to gange efterlod Simon Larsen chanceløs i FfI-målet. Men kampen endte altså 5-3 til FfI.

- Det var lidt ærgerligt. Vi kom flot igen efter en dårlig første halvleg, men FfI vandt fortjent, erkender Bangsbo Frejas anfører, William Nielsen.

Bangsbo Freja og FfI har netop i denne årgang mange gode spillere, men begge hold har også set, at de mangler kvalitet, når de møder hold fra "øverste hylde". Det kunne derfor være fristende at lægge de to hold sammen.

- Så ville vi få et megagodt hold, mener Sebastian Schjøtt Christensen, anfører for FfI.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close