Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Næstformand i Regions-råd: Nu skal 112 fungere

Per Larsen (C) vil nu bede administrationen i Region Nordjylland undersøge sagen nærmere.

Næstformand Per Larsen (C), Regionsrådet i Region Nordjylland, har skrevet dette indlæg: De seneste dages beretninger - bl.a. fra Frederikshavn - i pressen om udrykningskøretøjer, der er blevet unødigt forsinket på grund af fejl hos 112, bør føre til en omgående opstramning, så gentagelser undgås.

 

Det er aldeles urimeligt at vigtig tid spildes, alene fordi anmelder af en ulykke, ikke kender den helt præcise adresse. Hvis der er behov for en ambulance, skal en sådan selvfølgelig afsendes omgående, og den nøjagtige adresse må så tilvejebringes, imens ambulancen kører ud til den syge eller tilskadekomne.

Jeg vil nu bede administrationen i Region Nordjylland undersøge sagen nærmere. Vi bestræber os hele tiden på at forbedre det akutte beredskab til glæde og gavn for borgerne, og så må vi også forlange, at 112 fungerer optimalt, så kostbar tid ikke spildes.

Vi får løbende kortere og kortere ventetid fra Falck alarmeres og til hjælpen er fremme, og det er vi rigtig glade for. Men der er altså ikke plads til, at borgerne skal vente unødigt længe, bare fordi 112-disponenten tøver med at sende opkaldet videre, indtil der er fundet et husnummer.

Vi har i Region Nordjylland forbedret beredskabet ved sammen med Falck at øge ambulance beredskabet med både lægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Det giver øget tryghed for borgerne, og derfor kan vi simpelthen ikke acceptere, at 112 systemet svigter.

www.tv2nord.dk/artikel/188746:Regionale-nyheder--1-1-2-kunne-ikke-finde-laegevagten

www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Nordjylland/2012/01/31/162930.htm


 


BillederTilføj billede


FOTO: TV2Nord, Thomas Gaardsmand

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 261 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder