02.12.2022 | Af: Kanal Frederikshavn
Narkobilist viste sig også at være narkopusher
110682
110682
To indbrud og en narkobilist, som viste sig også at være narkopusher. Det er nogle af sagerne på politiets døgnrapport i Frederikshavn Kommune.
Torsdag eftermiddag stoppede politiet en narkobilist i midtbyen i Frederikshavn. Det var en 38-årig mand fra lokalområdet.
Han sigtes dog ikke kun for narkokørsel. Politiet fandt 14 gram heroin, da de visiterede manden.
Derfor sigtes han også for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, det vil sige videresalg af narko.
Natten til fredag - kl. 04.45 - var der indbrud i et hus på Elmevej i Frederikshavn. En vindue blev brudt op, hvorefter tyven kunne række ind efter en PH-lampe og stjæle den.
Torsdag mellem kl. 17.15 og 17.55 var der indbrud i en lejlighed på Fladen Grund i Skagen. Store dele af lejligheden er gennemrodet.
Der er stjålet en stationær computer og en bærbar computer. Tyven knuste en rude i hoveddøren, hvorefter det var muligt at åbne døren.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til de to indbrud. Det kan også være folk, som har bemærket noget udsædvanligt på Elmevej eller Fladen Grund. Politiet træffes på 1-1-4.