Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Narkoen flyder i Frederikshavn Kommune

Stofmisbrugerne er helt ned til kun 12-13 år.

Der bliver beslaglagt mere og mere narko i Frederikshavn Kommune. De seneste fire år er antallet af beslaglæggelser steget stødt. Og senest fra 2010 til 2011 er antallet af beslaglæggelser steget fra 192 til 293, hvilket svarer til en stigning på 52,6 procent.


 

- Der er alle de stoffer, som folk vil have. Man kan få det både i de store byer og i de små byer i Frederikshavn Kommune. Og hvis man ikke selv kan skaffe noget, så kender man nogen, der kan. Det handler om udbud og efterspørgsel, og efterspørgslen er desværre stor, siger politiassistent Jesper Knudsen fra Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn, der til daglig arbejde med narkoområdet, til TV2/Nord.

En af dem, der mærker, at der florerer mere og mere narko i nattelivet, er Henrik Christensen, der ejer diskoteket Club Remix i Sæby. Han har været diskoteksejer i mange år, men de seneste år har han lagt mærke til en kedelig tendens.

- Der er ingen tvivl om, at der er kommet flere stoffer, og det, der er mest skræmmende, er, at dem der tager stofferne, bliver yngre og yngre, fortæller han til TV2/Nord.

Også i det såkaldte Mobile Ungeteam i Frederikshavn Kommune har man lagt mærke til tendensen. Lotte Nyholm, der arbejder som rådgiver i teamet, besøger stofmisbrugere, som er helt ned til 12-13 år.

Hos politiet i Frederikshavn mener Jesper Knudsen, at det er nødvendigt med en holdningsændring blandt de unge:

- Vi kan være nok så mange betjente, der arbejder med det her, men det nytter ingenting, hvis de unge ikke forstår, hvor farligt det er at tage stoffer, siger han.


 


BillederTilføj billede


FOTO: TV2/Nord, Lone Vad Dam

VideoerTilføj video

Kommentarer

marianne Bille Jensen, 08-01-12 18:13:
Ja, det er meget trist. Vi må efter min mening ha meget mere fokus på forebyggende arbejde. Det være sig i skolen, ungdomsklubben osv Vi må ha flere tidligere misbrugere ud og advare, og så skal vi prioriterer gode steder, hvor børn og unge kan komme, og hvor de mærker de bliver taget seriøst og voksne der giver dem omsorg. Der skal ydes hjælp så snart der er nogen der er på vej ud i et misbrug, det er penge der på den lange bane er givet godt ud.
Åh, de smukke unge mennesker, som Kim Larsen synger om. Det er så trist, at der er nogen der havner i et misbrug, ville virkelig ønske der ville blive prioriteret mange gode ressourser på at hjælpe de unge.

Fortsat god søndag til alle.

Venlig hilsen Marianne

Informationer til denne nyhed

Læst: 1480 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
11-01 - Unge: Narko et kendt problem i Fred...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder