Narkoproblemer: Forældre og lærere skal konfrontere

De unge er for længst blevet opmærksomme på faren ved at tage stoffer, og det er derfor ikke nok at forsøge sig med at skræmme dem fra at prøve det. Det er andre midler og værktøjer, der skal til for, at de unge, som går i skjul for deres forældre, kan få hjælp til at komme ud af misbruget, mener Lotte Nyholm.

- Kokain og hash er blevet særlig populært i Frederikshavn, men det er alle steder. Jeg har snakket med en, der på under et kvarter kunne skaffe stoffer i Vrå, og det er ikke nogen stor by. Vi kommer ikke stofferne til livs, det kan vi ligeså godt erkende. Det vi kan gøre er at klæde forældre og skolelærere bedre på til håndtere problemet. Det er ikke nok, at vi lærer dem at være opmærksomme - de skal vide, hvad de skal være opmærksomme på. Det er enormt vigtigt, at professionelle, gerne i samarbejde med tidligere misbrugere, kommer ud og fortæller, hvad man skal lægge mærke til. På den måde ses tegnene tydligere. Det er vigtigt med mere viden.

Hvilke fejl begår forældrene til stofmisbrugerne?

- Jeg hører ofte mange forældre og lærere sige: "Vi vidste jo godt, at der var noget galt, men ikke helt præcist hvad". Her skal vi gå ind og belære dem med den nødvendige viden, så de vil være i stand til at få øje på de symptomer, der følger med et stofmisbrug. Der er mange forældre, der opgiver kampen og vælger ikke at tage dialogen. Jeg har været ude ved flere, der fortæller mig, at det ikke er noget, de snakker om, og at når deres børn kommer hjem fra skole, går de lige ind på værelset. Det er vigtigt, at man ved, hvordan ens børn har det.

Hvilke institutioner skal gribe ind?

- SSP gør et kæmpe stykke arbejde, og de skal selvfølgelig være klædt på til at informere forældre. I samarbejde med os fra Behandlingscenter Nordenfjord, kan vi udrette meget, hvis der kommer mere fokus på det. Jeg har Det Mobile Ungeteam, hvor vi kører ud til de unge mennesker - det er det, der virker. Jeg har prøvet at sidde på et kontor, men halvdelen af gangene møder de unge ikke frem. Vi skal ud til dem. Men igen har vi brug for forældrenes opbakning. Når man ved, at ens søn har siddet og røget med en, så skal man som forældre gribe telefonen og sige: "Jeg anklager ikke jeres søn for at være i et misbrug, men jeg ved, min søn er, og jeg ved, han går med jeres søn. Bare sådan så I er orienteret." På den måde lægger man ikke et ansvar på dem, men kan i samarbejde blive opmærksomme på problemet.