Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

Nedlægger stillingen som økonomidirektør

John Kristensen går på pension. Han har sidste arbejdsdag 30. april i år.
Frederikshavn Kommune gør klar til at nedlægge stillingen som økonomidirektør i forbindelse med, at John Kristensen går på pension.

 

Det fremgår af dagsordenen til mødet i næste uge i Økonomiudvalget. Her indstiller kommunaldirektør Mikael Jentsch til politikerne, at direktørstillingen nedlægges, og at de dertil hørende funktioner fordeles i Direktionen.

Direktionen består p.t. af:

  • Kommunaldirektør Mikael Jentsch (som også går på pension i år)
  • Økonomidirektør John Kristensen
  • Social- og sundhedsdirektør Rikke Albrektsen
  • Børne-, ungdoms- og arbejdsmarkedsdirektør Carsten Sand Nielsen
  • Teknik- og kulturdirektør Thomas Eriksen

Direktør John Kristensen har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling ud fra et ønske om at gå på pension. Sidste arbejdsdag vil således være 30. april 2021, hvorefter der afvikles ferie.

I dagsordenen står der: "Der har gennem de foregående år været et forstærket behov for et fokus på økonomistyring og opbygning af den fornødne kapacitet hertil. Dette er nu løst med succes, hvorfor det er relevant at overveje, om stillingen som direktør skal opretholdes, eller om den kan nedlægges, hvorefter funktionerne fordeles blandt den resterende direktions medlemmer."

Er der politisk flertal for at nedlægge stillingen som økonomidirektør, oprettes der en ny stilling som Centerchef for Økonomi og Personale.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close