Gå til hoved-indhold
27. oktober 2011 - kl. 14.10

Nej tak til polemiske og insinuerende læserbreve

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Søren Gaardbo har skrevet dette indlæg: Jeg er blevet forespurgt fra flere sider, om Frederikshavn Lokalradio har fået en undskyldning fra hr. Stig E. Lundbo, Kredsformand (S) for Kreds og Fællesledelse i Frederikshavn kommune, for de falske insinuationer om ”sabotage” af en byrådstransmission, der var rettet mod navngivne personer.

Hertil er svaret ja, - hr Stig Lundbo har givet – via Nordjyske – og uforståeligt nok ikke via Kanal Frederikshavn, hvor sagen også er blevet nævnt - "en uforbeholden undskyldning til Frederikshavn Lokalradio”.

Lundbos svar kan læses her.

Jeg har tilladt mig at svare kredsformanden for Socialdemokraterne således:

Set fra sidelinjen har jeg længe undret mig over, hvordan det politiske klima på venstrefløjen i Frederikshavn har udviklet sig – og nu har en hr. Stig E. Lundbo jo sat tingene på plads gennem sine læserbreve og undskyldninger, hvor en af byens lokalradioer og visse enkeltpersoner har været i fokus.

Den politiske ”virus”, der har smittet medlemmer af partierne S/SF, må have navnet ”(U)anstændighed”, siden en socialdemokratisk kredsformand kan give en undskyldning - med den ene hånd:
”Min udlægning og antagelse i mit læserbrev skal alene findes i Frederikshavn Lokalradios formand, Arne Hansen, og hans politiske tilhørsforhold. Men her tog jeg så åbenbart fejl.”

- og så samtidig fortsætte den insinuerende tone fra tidligere – med den anden hånd:

”Jeg vil dog alligevel knytte den kommentar, at når jeg generelt ser på udsendelser fra Frederikshavn Lokalradio, bærer en stor del af dem præg af Arne Hansens politiske tilhørsforhold. Men det er nok en tilfældighed!”

Især den polemiske slutbemærkning.

Har hr. Stig Lundbo eller nogen fra hans politiske bagland på noget tidspunkt fået afvist et indslag eller kontaktet nogen for at få optaget indslag i Frederikshavn Lokalradio, hvis hjemmeside indeholder følgende programerklæring/opfordring:

”Har du eller din forening noget på hjerte, som du gerne vil have i radioen, så send os en mail eller kontakt formand Arne Hansen på tlf. 30 42 08 18 og hør om mulighederne for at få bragt optagelser i radioen. Vi kan også sende direkte fra dit møde, hvis du har adgang til en stabil internetforbindelse med mindst 256 Kbit/s i upload.”?

Har hr. Stig Lundbo eller andre fra hans politiske bagland overhovedet forsøgt at lave indslag, ”der bærer præg af jeres politiske tilhørsforhold” for at informere – eller har man blot skjult sig bag insinuerende og polemiske læserbreve – som forsøger at nedgøre en politisk modstander, (som jeg selv, i parentes, er meget politisk uenig med, men som jeg respekterer for hans entusiasme med de ting, han går op i!)?

....Ellers kunne man vel begynde fra i dag af!

Lad mig slutte med at gentage min opfordring fra mit sidste læserbrev, angående den insinuerende og polemiske tone:

- og må vi så være fri for at få blandet de lokale radioer ind i S/SF-striden i Frederikshavn, - find en anden "legeplads"!
- og tilføje, m.h.t. den politiske virus: God bedring!

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...