10.06.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Nephew spiller eksklusivt i Frederikshavn
Simon Kwamm og Nephew spiller i Det Musiske Hus torsdag 19. november. (Foto: Michael |
Som det eneste spillested nord for Viborg præsenterer Det Musiske Hus Nephew på bandets efterårsturné. Nephew spiller i Frederikshavn torsdag 19. november.
Det populære rockband - anført af forsangeren Simon Kwamm - udgav i fredags albummet "Danmark Denmark". Det følges i efteråret op af en koncertturné.
- Nephew har denne gang valgt en såkaldt klubturné. Det betyder, at de kun besøger spillesteder med plads til maksimalt 1000 mennesker, oplyser arrangementsleder i Det Musiske Hus, Kasper Bonde.
Han er naturligvis stolt over den eksklusive aftale med Danmarks måske p.t. hotteste rocknavn, der også var på plakaten lørdag 23. maj til Rock i Frederikshavn.