Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.09.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

NerD-burger kåret til Nordjyllands bedste

Restaurant NerD går nu videre i konkurrencen om Danmarks Bedste Burger.
Restaurant NerD i Frederikshavn er i formiddag blevet kåret af Opdag Danmark til at have Nordjyllands bedste burger.

 

Restauranten, som ligger på Frederikshavn Marina, har lækre fiskeretter og ikke mindst møre bøffer på menukortet, men den har også den populære "NerD Burger" med dobbelt ost, dobbelt bacon, hjemmerørt chilimayo, fritgående dansk okse – alt sammen i en blød bolle.

Efter at restauranten, blandt mange andre spisesteder fra Nordjylland, blev nomineret til konkurrencen, har det igennem de seneste to uger været muligt at stemme på sin favoritburger, og Restaurant NerD løb i dag med sejren.

- Det er noget, som vi hos NerD er enormt stolte over. Vi kan selvfølgelig godt mærke på både vores take-away-kunder og gæster i restauranten, at de kan lide vores burger, især på vores "Burger-onsdag" er efterspørgslen altid stor. Men at få denne hæder er enormt betydningsfuldt for os, siger chefkok Michael Frölich

Med titlen går Restaurant NerD videre i konkurrencen om Danmarks Bedste Burger. Afstemningen løber mellem onsdag 11. september kl. 12:00 og 18. september kl. 12:00.

Man kan læse mere om konkurrencen på Opdag Danmarks hjemmeside.

 

BillederTilføj billede


FOTO: NerD

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close