Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Ni medaljer til unge debutanter på isen

Se flere fotos af skøjteprinsesserne under artiklen.
12 piger fra Frederikshavn Skøjteforening deltog i lørdags i begynderkonkurrencen Snefnuggen i Herning og kom hjem med ikke færre end ni medaljer. 

 

For tre af pigerne var det allerførste gang, de deltog i en konkurrence, hvor de skulle løbe deres helt eget program alene på isen.

Den ene af dem, Augusta Hagen Dam, der blev fem år i december, vandt en flot guldmedalje i den yngste række Mini Chicks 1.

De andre to debutanter vandt guld og sølv i den næstyngste række Chicks 1, idet syv-årige Clara Caroline Banch kom øverst på podiet, mens seks-årige Alberte Høeg Østergaard tog sig af andenpladsen.

Det er altid spændende for de små nye skøjteløbere at være til konkurrence for første gang, og det blev en god oplevelse for alle tre piger at løbe deres programmer alene på isen foran dommerne.

I rækken Mini Chicks 2 vandt seks-årige Frederikke Hagen Vorum en flot sølvmedalje, og i rækken Chicks 2 deltog der ikke færre end fire piger fra Frederikshavn Skøjteforening, otte-årige Caroline Hagen Dam, otte-årige Mynthe Hansen Højbjerre, syv-årige Matilde Maysfelt og seks-årige Annabel Bøger. Alle pigerne løb nogle rigtig fine programmer, og det lykkedes for Caroline Hagen Dam at vinde en flot sølvmedalje, mens Annabel Bøger tog sig af bronzemedaljen.

I rækken Springs 2 deltog 13-årige Celine Nedergaard Petersen, og det gik så godt for Celine, at hun kunne få hængt en bronzemedalje om halsen. I rækken Springs 3 vandt 13-årige Alberte Madsen en sølvmedalje.

I rækken Basic, som er for de løbere, der har bestået enten et halvt eller et helt unionsmærke, som giver adgang til konkurrence- og mesterskabsrækkerne, men endnu ikke har deltaget i konkurrence- eller mesterskabsrækkerne, deltog både 12-årige Freya Høyer Larsen og 11-årige Mathilde Zinn Mo.

Begge piger løb nogle rigtig fine programmer, og Freya Høyer Larsen løb så godt, at hun vandt guld og kom øverst på podiet. Begge piger skal formentlig rykke op i Konkurrencerækken til næste sæson.

For Frederikshavn Skøjteforening er det blevet en tradition at deltage i den hyggelige konkurrence i Herning, hvor alle skøjteløberne løber deres eget lille program i modsætning til Funskate-konkurrencerne, hvor der også er mulighed for at være flere løbere på isen ad gangen og bare at vise nogle få øvelser.

I den kommende weekend deltager 12 af klubbens konkurrence- og mesterskabsløbere i Dansk Skøjte Unions Friløbskonkurrence og Grand Prix Finale i Gentofte. Også her er der en debutant, idet syv-årige Astrid Møller Carlsen for første gang deltager i konkurrencerækken.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close