Niels Hausgaard er ikke klar til pension og drivhus

Musikeren og entertaineren er igen koncertaktuel i Frederikshavn, og der skete rent faktisk det, at billetterne til hans optræden blev revet væk. Allerede efter små 20 minutter var der udsolgt til forestillingen onsdag 8. februar i Det Musiske Hus. 

- Jamen, det er jo ikke noget, jeg har noget med at gøre. Jeg skal jo bare være der, fortæller han og bliver derefter ydmyg.

- Det gør det jo ikke nemmere, og det ville jo være krukket, hvis jeg ikke var glad og stolt over det.

Ja, siger jeg, selv Rasmus Seebach kan altså ikke være med der.

– Næh, siger Hausgaard, men han er jo heller ikke så gammel endnu.

Den er god nok. Det er Niels Hausgaard, der er i den anden ende af røret. Man kan kende ham på den lune facon, og grunden til, han kan sælge billetter, er nok den, at han har sit faste publikum, som kommer, når han kalder.

Det har han så gjort i løbet af de seneste 40 år. Han kan egentlig ikke selv huske, hvornår han første gang stod på en scene. Men det var før EF-afstemningen, som det hed dengang tilbage i 1972 og for at være lidt mere moderne, så kalder han den nye turné for ”Love Babe”.

- Det er simpelthen for at komme de unge lidt i møde, fortæller Hausgaard om årsagen til netop den titel til showet.

- Men et eller andet skal det jo hedde for, at folk kan kende forskel på det ene show frem for det andet, siger han.

Med sig på scenen har han endnu engang den smukke Signe Svendsen. Hun optrådte selv alene på scenen i Det Musiske Hus i efteråret, og dengang spurgte jeg hende om, hvem der var den største udfordring: Niels Hausgaard eller B.S. Christiansen? Jeg spørger derfor Hausgaard, om han kan gætte, hvad hun svarede, og han reagerer prompte: - B.S.

Jeg holder en kunstpause og siger så, at det ikke er rigtigt. Der bliver grinet i den anden ende af røret, og jeg fortæller Hausgaard, at det jo er i dybeste respekt, at hun svarede, det var ham. Det er fordi hun synes, at hun kan lære så meget af vendelboen. Hans timing og hans optræden på scenen.

- Ja, hun er sød. Der er så meget pænt at sige om hende. Hun er meget begavet og professionel. Hun spiller ukulele, og så synger hun som en engel, siger Hausgaard.

Starten på dette års turné er gået godt.

- Men ikke problemfrit. Det er ikke nemt, men sådan er det jo, uddyber han.

Han fortæller, at han som altid improviserer meget, når han er på scenen, og at han nogle gange når at tænke: "Nej, det sagde jeg simpelthen ikke".

- Men det skal ikke være udenadslære. For det dør det af. Det skal ikke være en jukebox. Han indrømmer dog også, at nogle gange hyler han Signe fuldstændigt ud af den.

For nyligt kunne man på landsdækkende tv se en udsendelse om protestsangere. Her var Niels Hausgaard også med. Det var med et klip fra dengang, hvor fjernsynet var med billedrør, og man skulle rejse sig fra sofaen for at skifte kanal. Her sang han en sang om Barsebäck, og jeg spørger ham, om der stadig er noget at protestere over her i 2012.

- Ja, det bliver der ved med at være. Den dag vi stopper med det, så er vi for sløve. Hunden skal  stryges mod hårene, siger han straks.

Den gode hr. Hausgaard får i øvrigt nogle opkald fra Allan Olsen engang imellem i denne tid. Frederikshavneren har nemlig kreeret nogle sange på vendelbomål, og her bruger han kollegaen fra Hundelev som sparringspartner.

- Det er meget med hensyn til grammatikken, at Allan ringer til mig. Det er jo lidt fordi, at sproget er kommet væk fra dagligdagen, fortæller Niels Hausgaard og udbyder med, at alle jo snakker rigsdansk nu om dage.

- Men det dukker op, hvis man enten selv selv ringer hjem eller hører en anden gøre det. Det tror jeg, de fleste kender. Så slår man over, og det kommer helt af sig selv.

Til sidst spørger jeg Hausgaard om, hvad den udfyldte sal kan glæde sig til på onsdag i Det Musiske Hus, og igen er han hurtig på aftrækkeren:

- Signe fordi hun er så sød, og fordi vi kommer med noget andet. Den dag jeg laver to shows, der ligner hinanden for meget, så hedder det pension, efterløn og drivhus. Så er der ikke mere at komme med.