Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.04.2011 | Af: Niels Østergaard

Night of the Proms – en 50 procents oplevelse…

Niels Østergaard håber på, at Night of the Proms kommer tilbage til Frederikshavn og foreslår sidderpladser til alle. For god ordens skyld: Dette billede er ikke fra lørdagens arrangement.

Niels Østergaard har skrevet dette indlæg: Nej, jeg vil ikke brokke mig! Jeg vil heller ikke rakke ned på publikum! Jeg vil sige tak til de optrædende. De passede deres arbejde på bedste vis! Tak til alle de andre medarbejdere og frivillige. De gjorde et stort stykke arbejde!



 

Og en stor tak til arrangørerne. De har lavet et enormt stykke arbejde, og har atter engang løbet en stor risiko. Jeg håber inderligt, at arrangementet hænger sammen for dem!

Jeg var selv til stede hele aftenen, og fik det hele med. Eller – næsten det hele. Ca. halvdelen…

Når man vælger at lade den største del af publikum stå op, får man jo selvfølgelig fremmet den adfærd, som er ved koncerter med ståpladser: Man cirkulerer, snakker med sidemanden, henter flere øl m.m. Dvs. støjniveauet stiger betragteligt!

Derfor måtte lydteknikeren lægge et lydniveau som til en rockkoncert for at komme over det niveau, publikumslarmen udgør. Samtidig var han nødt til at komprimere de akustiske instrumenter for at kunne placere dem i reducerede dynamikområde, han havde til rådighed. Resultat: Den detailrigdom, klangfarve og ikke mindst dynamik, som et 60 mands symfoniorkester kan præstere, gik tabt!

Jeg ved godt, at rigtig mange af publikum fik en stor oplevelse. Fint, men aftenen havde altså potentiale til en ”nakkehårs-rejsende” gyser. Og det blev ikke forløst!

Derfor: Skulle der blive en toer, så prøv med stole til alle publikummer. Og vær ikke bange for stilheden blandt publikum. Den giver plads til dynamikken og alle de fede detaljer!

At stolene også øger komforten er et forhold, som ikke må glemmes! Især når det meste af publikum er 30+….

De bedste hilsner - og med håb om et gensyn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1761 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder