Nitro-racerbiler drøner af sted med op til 80 km/t
Kanal Frederikshavn har besøgt en racerbane i Frederikshavn, som kun de færreste er klar over eksistensen af.
Det går stærkt, og det er fascinerende, når de 15-20 aktive i Frederikshavn RC Center slipper deres nitro-biler løs på offroadbanen på Udviklingsvej i den nordvestlige udkant af Frederikshavn.
Bilerne kører på langsiden 70-80 km/t, og banen indholder flere særdeles spændende hop, som gør det særdeles interessant bare at være tilskuer.
Kanal Frederikshavn besøgte Frederikshavn RC Center på en helt almindelig træningsaften. Her talte vi med bestyrelsesmedlem Morten Krogh, der p.t. ligger på en flot andenplads i Jyllandsserien - niveauet lige under licenskørerne.