100-kamps jubilaren, Christian Nordentoft, var svært skuffet efter hjemmebanenederlaget til SønderjyskE.
Der var tomme blikke og triste miner blandt høgene umiddelbart efter fredagens 1-2-nederlag til guldfavoritterne fra SønderjyskE. 100-kamps jubilaren Christian Nordentoft havde heller set ham og resten af holdet blive spillet ud af banen i stedet for at tabe på et mål i den forlængede spilletid.
- Jeg ville nok hellere have haft en kæmpe røvfuld end at tabe i overtiden på den her måde, sagde Christian Nordentoft med ærgrelse i stemmen til Kanal Frederikshavn efter fredagens 1-2-nederlag. Trods den umiddelbare skuffelse erkendte forwarden, at den sønderjyske sejr var fortjent. - Vi kommer godt frem over banen i dag. Men set over hele kampen er det nok SønderjyskE, der har de største chancer. Efter fire kampe har begge hold nu vundet to hver. Mærkværdigt er det, at alle sejre har fundet sted på udebane. White Hawks spiller på udebane i næste kamp, som finder sted tirsdag kl. 19.30 i Vojens.