08-02-10 | Af: Kanal Frederikshavn

Nordisk folkemusik af høj klasse og stor intensitet

Morild er en blanding af gammelt arveguld og ny dansk musik.

110 gæster havde en dejlig søndag middag på Restaurant Frank's i Sæby, som i samarbejde med Sæby Kunst- og Kulturforening præsenterede det danske orkester Morild.

 

Dagen begyndte med brunch klokken 11, og derefter overtog Morild scenen med deres meget moderne udgaver af gamle danske folkeviser og egne kompositioner. Det var nordisk folkemusik af høj klasse og med stor intensitet.

Vi fik blandt andet lov at nyde "Danmark nu blunder den lyse nat" - "Det er hvidt herude" og "Det er i dag et vejr" i meget flotte og spændende fortolkninger.

Det er sagt om Morild, at orkestret er en blanding af gammelt arveguld og ny dansk musik. Det holder og passer flot til de fem meget dygtige musikere.

Anne Dueholms flotte stemme og skarpe saxofon førte an i løjerne nydeligt suppleret af søsteren Christine Dueholm, der gav mange flotte prøver på store evner på trommer og andet slagtøj.

Norske Thomas Dons Finsrud gjorde det flot på keyboard, svenske Perry Stenbäck var skrap på guitar og nøgleharpe, som vist nok er en blanding af en guitar og en harpe med mange strenge, og på bas tryllede danske Henrik Kunz det hele sammen til en solid, nordisk hovedmenu denne dag på Frank's.

- Vi er meget tilfredse med det flotte fremmøde, og vi fik en del nye medlemmer, fortæller Grethe Hvass fra Sæby Kunst- og Kulturforening, som slutter sæsonen med generalforsamling onsdag 17. marts i mødelokalerne i Nordjyske Bank.

Næste musikalske arrangement på Frank's i Sæby er åbningskoncerten fredag 5. marts med Søs Fenger og band. Hun optræder også samme sted lørdag 6. marts.

 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 290 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder