Gå til hoved-indhold
13. december 2011 - kl. 04.12

Nordjysk IT Center rykker ind i tidligere bank-filial

  • 1 af 2
    FOTO: Lennarth Overgaard Jensen
  • 2 af 2
    Tommy Damsgaard Andersen (t.v). og Johnny Kure Jakobsen foran lokalerne, der snart kommer til at rumme Nordjysk It Center.
Af: Lennarth Overgaard Jensen

Som et resultat af EDB-Hjørnets lukning i Frederikshavn og Hjørring er tidligere erhvervskonsulent hos EDB-Hjørnet, Johnny Kure Jakobsen, indgået i et partnerskab med Tommy Damsgaard Andersen for at sikre nordjyske erhvervskunders drift og service af IT. Tommy Andersen har igennem de seneste år arbejdet som projekt- og proceskonsulent i virksomheden TDA-Consulting.

- Ved at trække på EDB-Hjørnets tidligere erhvervskonsulenter sikrer vi en fortsat support af tidligere erhvervskunder fra EDB-Hjørnet, og med det nye samarbejde vil vi kunne udøve en mere tidssvarende og professionel betjening af erhvervskunder gennem øget fokus på drift og support af IT-services, siger Johnny Jakobsen.

Nordjysk IT Center får domicil i vestbyen, hvor man rykker ind i Danske Banks tidligere lokaler mellem Jem & Fix og Punkt1 på Hjørringvej i Frederikshavn.

De nye lokaler vil foruden kontor- og personalefaciliteter danne ramme for kundemodtagelse, showroom og værksted.

Nordjysk It Center byder indenfor ved en reception først i januar.

Billedtekst:

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...