Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.08.2018 | Af: Michael Frederiksen

Nordjysk pigeduo giver koncert foran Café Stæhr

Fredag 10. august er der livemusik på "Skibet" foran Café Stæhr i Danmarksgade Nord i Frederikshavn.

 

SIRO spiller et par timer fra kl. 13.00. Det er en nordjysk duo bestående af Silje Lund Nørgaard og Rosa Line Mustall Christensen på henholdsvis 18 og 17 år. De har spillet sammen siden 2014.

- De seneste fire år har vi udviklet os fra at være primært singer/songwriters til at lave musik, som bevæger sig i en forgrening af pop, der kendetegnes ved leg med vokalarbejde og twist af elektroniske elementer. Vi er vores egne komponister, forfattere og producere, og vi elsker tanken om at kunne skabe og udvikle egen musik selvstændigt, skriver de Facebook.

Men ikke kun musikken har udviklet. Det har Silje Lund Nørgaard og Rosa Line Mustall Christensen også.

- Vi er fyldt med hormoner, fyldt med forvirring og pres fra vores omgivelser og samfundet, og nogle gange føler vi, at vi står alene med det hele. Ofte har vi en idé om, at det er meningen, at vi helt fra begyndelsen skal kunne vide, hvem vi er, at vi helst skal udstråle, at vi er perfekte og har styr på alt hele tiden, og at det er den måde, man bliver lykkelig på. Men det er bare ikke sådan, det hænger sammen. Vi lyver for os selv, hvis vi lever på en løgn. Vi er mennesker, så hvorfor være andet, som aldrig bliver menneskeligt?, spørger duoen.

Netop de inderste tanker og følelser herfra har de delt med hinanden, kortet dem ned til tekster, og formidlet teksterne via deres sange. I maj udgav de deres første EP, "Growing" på syv numre, som kan findes på diverse musiktjenester samt Karrierekanonen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close