Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.08.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Nordjysk Svæveflyveklub gjorde det fint ved DM

Mikkel Jacobsen vandt begynderklassen i Junior DM.
Nordjysk Svæveflyveklub opnåede flere fine resultater ved DM i Svæveflyvning 2018 og Sun Air Cup på Svæveflyvecenter Arnborg. 

 

Med et flot fremmøde på 18 medlemmer fra Nordjysk Svæveflyveklub til stævnets afsluttende grisefest, beviste klubben, at der også flyves stærkt nord for fjorden.

Jens Schmidt Andersen endte på en rigtig flot fjerdeplads til Junior DM og beholder dermed sin plads på landsholdet. Han vandt en af landingskonkurrencerne efter at have placeret hovedhjulet midt på landingslinjen.

Mikkel Jacobsen vandt begynderklassen i Junior DM og vender tilbage til Nordjysk Svæveflyveklub med en velfortjent guldmedalje. Efter udfordrende flyvevejr på sidste konkurrencedag endte han på en samlet 10. plads i Junior DM.

Amalie Smedegård Nielsen sørgede for en flot bronzemedalje i to-sædet klassen i unionens Duo Discus.

Hans Chr. Hoeck måtte trække sig tilbage på grund af en fejl med turbomotoren og endte med en 15. plads i SAC-klassen.

Svære vejrforhold på sidste dag gjorde, at kun én svæveflyver (den nye juniordanmarksmester) nåede hjem i Junior-klassen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close