Gå til hoved-indhold
11. maj 2011 - kl. 11.05

Nordjysk U14-talentbrag på Frederikshavn Stadion

  • 1 af 3
    FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen
  • 2 af 3
    FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen
  • 3 af 3
    Der er to tidligere Bangsbo Freja-spillere på AaB's hold.
Af: Nikolaj Hørby Kjeldsen

I aften kl. 18.30 tager Bangsbo/FfI U14 imod storebror AaB på Frederikshavn Stadion til et M1-brag.

Man ønsker fra Bangsbo/FfI at udnytte den fantastiske kulisse til at lave en enestående ramme for det nordjyske derby. Derfor håber man naturligvis også på en bred opbakning fra alle med den mindste interesse i de frederikshavnske drenge.

Til opgøret bliver der lavet et eksklusivt kampprogram, der kan erhverves for et minimumsbeløb på 20 kr. Samtidigt åbnes der for salg af mad og drikke ved stadionsgrillen. Alle indtægterne går direkte i U14-kassen til glæde for drengene.

Via kampprogrammet er der vinderchancer for enkelte præmier på de udvalgte serienumre.

På den mere fodboldrelevante side af opgøret vil det sandsynligvis være første kamp for de to tidligere Bangsbo-drenge Moses Opondo og Magnus Christensen tilbage i Frederikshavn. Begge skiftede til AaB fra det daværende Bangsbo Freja-hold i løbet af vinterpausen.

Den nordjyske storebror AaB har indtil videre i sæsonen blot hentet en sejr og i alt sikret sig fem point med to uafgjorte. Dette er i alt nok til en foreløbig tredjeplads, mens sejrsfattige Bangsbo/FfI er at finde på puljens jumboplads med et point.

Kampen fløjtes igang kl. 18.30 af John Jensen. Vel mødt til alle med håbet om en fair og velspillet fodboldkamp.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...