Lederne er nøglepersoner ved Dana Cup. I år skal de selv spille fodbold.
En norsk fodboldleder har taget initiativ til en landsholdsturnering for ledere ved Dana Cup.
Den afvikles tirsdag aften på Frederikshavn Stadion. - Vi kender faktisk ikke alle detaljerne. Det er Stig, som nordmanden hedder, der har fået idéen, og det er også ham, der står for det praktiske. Men det er noget med 5- eller 7-mands kampe, så vi håber, det bliver meget underholdende, siger Dana Cups koordinator Poul Beck.
20 nationer Deltagerne i landsholdsturneringen er ledere fra de 20 nationer, der samles til fodboldturneringen i Frederikshavn. De fleste af dem er nuværende eller tidligere aktive fodboldspillere, så der kan komme spil af god kvalitet. Og så kan børnene heppe med og komme med gode råd til de stakkels voksne.
Ledertræf på Knivholt Dana Cup i Frederikshavn gør meget ud af samarbejdet med lederne. Hvert år holdes et ledertræf, og det har i de seneste år været på Fodboldvej. - I år flytter vi det til Knivholt og gør lidt mere ud af arrangementet. Det er vigtigt for os, at lederne er glade for at være her i Frederikshavn, og derfor vil vi gerne tilbyde et spændende arrangement for dem, forklarer Poul Beck.