Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.08.2018 | Af: Andreas O. Hansen

Norsk mester-hak til White Hawks - taber 1-7

Dale Mitchell er forhåbentlig manden, der skal sætte det savnede kulør på høgenes spil. I aftenens kamp var han dog forholdvis anonym. Foto: iShoot.dk
Efter en længere tørke er tiden kommet, hvor alle ishockeyfans kan begynde at lugte savsmuldet i manegen, og torsdag aften indledte White Hawks opvarmningen til den kommende sæson med et nederlag i den første testkamp på hjemmebane.

 

Modstanderen var de norske mestre fra Storhamar med flere kendte navne i truppen. Heriblandt den norske legende Patrick Thoresen og den tidligere profil i den danske liga Christian Larrivée (Rødovre).

De stod overfor et White Hawks-mandskab med flere nye ansigter på isen, som træner Jari Pasanen, også ny, havde sat sammen sådan:

Backs:
Simon Grønvaldt og Christian Mieritz
Rasmus Søndergaard og Henri Auvinen
Ian Brady og Kasper Kristensen
Thomas Larsen og Matias Leer

Angreb:
William Boysen, Evan Jasper og Jens Henrik Tönjum
Dale Mitchell, Thomas Søndergaard og Mathias Mølgaard
Christoffer Frederiksen, Kristian Jensen og Cam Spiro
Mikkel Bertelsen, Gorm Topholt og Marcus Pedersen.

På målet stod Aphiwat Sengthaisong, da Tadeas Galansky sidder ude efter en operation.

Kampens start bar tydeligt præg af, at det var sæsonens første med rodet og knap så poleret spil, der bølgede frem og tilbage - dog med god fart og intensitet på isen.

En udvisning til Mieritz gjorde at gæsterne overtog spillet til sidst, og efter et større pres på hjemmeholdets mål, og et par gode redninger, måtte Aphiwat kapitulere og lade sig passere to gange. Storhamar kunne dermed gå til pause med en 2-0 føring efter en skudstatistik på 7-9.

Anden periode lignede første - spillet gik fra den ene ende til den anden i en god omgang indianerhockey. Efter syv minutter var det White Hawks, der var tæt på at reducere, men pucken blev liggende på stregen.

Kort efter fik høgene chancen i powerplay, som ikke blev udnyttet. Istedet slog gæsterne til igen, to gange indenfor de sidste fem minutter, og bragte sig foran 4-0. Skudstatistikken hed 13-18 efter 40 minutters spil.

Fem minutter inde i tredje periode lykkedes det høgene at komme på måltavlen. En flot pasning fra Christoffer Frederiksen gjorde det nemt for Kristian Jensen, ved modsatte stolpe, at sætte pucken forbi den norske keeper.

Glæden var kort, da høgene straks kom i undertal, og Storhamar viste flot sammenspil i powerplay. På hvad der lignede en lovlig afretning med skøjten, blev pucken styret mellem benene på Aphiwat til 5-1.

6-1 blev det også i et nyt overtal, hvor en helt fri nordmænd, foran mål, meget nemt prikkede pucken mellem benene på WH-keeperen.

Høgene havde det svært til sidst imod de fysisk stærkere gæster, og 7-1 lukkede og slukkede de norske mestre deres besøg med i Frederikshavn.

Næste træningskamp bliver spillet onsdag i næste uge, hvor det er de danske mestre fra Aalborg Pirates, der kommer til Frederikshavn. Aalborg får i øvrigt også lov at prøve kræfter mod Storhamar Dragons, når de gæster Gigantium lørdag.

 

BillederTilføj billede


FOTO: iShoot.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close