Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

NT klager over tre veje i Frederikshavn

NT er bl.a. utilfreds med forholdene på Kirkepladsen. Forvaltningen overvejer at lave et busstoppested midt på pladsen - for at skræmme bilisterne væk.

Dårlig fremkommelighed på Kirkepladsen, de nye bump på Sindallundvej og belægningen på Parallelvej er tre klagepunkter fra NT, som i denne uge landede på politikernes bord i Teknisk Udvalg.

 

På Kirkepladsen opstår situationer, for eksempel med parkerede biler, så busserne ikke kan passere den hævede flade. Tanken med denne var at få den almene trafik til at finde en anden vej, hvilket ikke er lykkedes.

Politikerne har bedt forvaltningen om at finde en fornuftlig løsning. En mulighed er at etablere busstoppested på den hævede flade i håbet om, at den øvrige trafik tvinges til at holde tilbage og dermed måske vælger en anden og nemmere vej.

Sindallundvej blev i sommer forsynet med bump (hævede flader) for at nedsætte bilernes fart. Ifølge NT har chaufførerne nu svært ved at overholde køreplanen, ligesom der er klager over de hævede flader på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Teknisk Forvaltning undersøger nu, om fladernes udformning er udført efter forskrifterne. NT foreslår et nyt projekt med sideheller/bussluser.

- Nu afventer vi forvaltningens undersøgelse, men personligt er jeg generelt modstander af bump. De støjer og er til skade for chaufførerne. Jeg foretrækker chikaner, siger udvalgsformand Brian Pedersen (SF).

Endelig mener NT ikke, at belægningen på Parallelvej er velegnet til buskørsel. Der gøres dog først noget ved belægningen, når den engang skal renoveres. Busserne har ikke længere behov for så lange buslommer, da omstigning med mere nu sker på rutebilstationen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Peter Beck Rasmussen

VideoerTilføj video

Kommentarer

A. R. Jensen, Fr-havn 18-11-10 22:47:
Nu er det her jo ikke Århus og mange har ærinde til rigtig mange adr. nedenfor bl.a. kirkekontor, kirken, posthuset, banegården, for slet ikke at tale om mange andre steder.
Så kunne du sige at de måtte tage den lange vej fra nytorv eller Rådhusalle, men jeg er ikke i tvivl om at det vil blive Tordenskjoldsgade som så vil blive Sorteper. Der er der da rigelig med kaos i forevejen.
Og helt ærligt - bilisterne er vel også borgere her i byen og som sådan med ret til at kunne komme frem og tilbage. Egentlig havde det nok været fornuftigt hvis gågaden var endt her, da det jo er en "død" ende.
Det bliver en svær opgave, - der er som bekendt lavet rigelig med dårlige "hovsa" -løsninger i byen.
Anders Holm Hansen, Århus C 18-11-10 20:04:
Hvorfor ikke bare lave den hævede flade et "forbudt for biler" område, så det kun er tilladt for bus og taxi at køre igennem her, ligesom eksempelvis busgaden i Århus er ?
Peter Jensen, 18-11-10 09:50:
Der skal selvfølgelig være ordnede forhold for busserne... Men man kan undre sig over at busserne kan køre i Aalborg, hvor jeg synes, at problemerne er større end her?

Peter

Informationer til denne nyhed

Læst: 1050 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.2 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
04-11 - Forvaltning: Farten skal ned på Sin...
02-04 - Hele 40 bilister kørte for stærkt p...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder