Gå til hoved-indhold
02. december 2016 - kl. 14.12

Nu kommer dit pizzabud også med årets juletræ

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Kokken Dante Leone Palmara laver både din pizza og vælger juletræet.
  • 4 af 4
    Kokken Dante Leone Palmara laver både din pizza og vælger juletræet.
Af: Michael Frederiksen

Køb en hjemmelavet italiensk pizza samt et juletræ og få det bragt til døren.

Sådan lyder det måske lige nu mest utraditionelle tilbud i Frederikshavn. Grænserne for, hvad specialbutikkerne sælger, rykker sig hele tiden, men kombinationen af juletræ og hjemmelavet pizza til døren er ny.

- Der kom en fyr med en masse juletræer, så nu prøver vi at sælge dem, smiler indehaver Bent Vestergaard, Pavarotti & Friends på Barfredsvej i Frederikshavn.

Der er tale om nordmannsgran, som koster mellem 150 og 180 kroner, hvis man selv tager det med hjem.

Skal træet leveres af pizzabuddet, stiger prisen med 50 kroner. Til gengæld lyder den samlede pris for levering af én pizza og et juletræ "kun" på 250 kroner.

- Det vil sige, at man reelt kun betaler 20 kroner for sin pizza, hvis man vælger et jueltræ til 180 kroner, forklarer Bent Vestergaard.

Læs mere om Frederikshavns nyeste pizzeria her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...