Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.11.2009 | Af: Birthe Marie Pilgaard

Nu skal der vises politisk ledelse og handlekraft

Birthe Marie Pilgaard: - Byrådets første opgave skal være at tage initiativ til at få udarbejdet en handlingsplan, der konkret skal anvise nye muligheder for beskæftigelse indenfor f.eks. det maritime, energi og miljø, oplevelsesøkonomi og turisme.

Formanden for S-gruppen i byrådet, Birthe Marie Pilgaard, lover, at hun vil tage initivativ til udarbejdelse af en konkret handlingsplan for udvikling af nye arbejdspladser.

 

Af Birthe Marie Pilgaard (A)
Byrådsmedlem og -kandidat

Vi har i Frederikshavn Kommune stort behov for at fastholde og udvikle nye arbejdspladser. Vi er midt i en omstillingsperiode, hvor vores store arbejdspladser lukker og flytter produktionen til udlandet.

Vi skal desværre også i den kommende tid tage afsked med mange kompetente kommunalt ansatte. Vi skal i fællesskab lægge alle vores kræfter i at få skabt nye arbejdspladser. I samarbejde med erhvervsliv, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og øvrige netværk skal vi i det nye byråd vise politisk ledelse og handlekraft.

Byrådets første opgave skal være at tage initiativ til at få udarbejdet en handlingsplan, der konkret skal anvise nye muligheder for beskæftigelse indenfor f.eks. det maritime, energi og miljø, oplevelsesøkonomi og turisme. Vi har brug for at tænke nyt og være visionære og kreative. Tænke i løsninger på både kort og lang sigt.

Vi skal som kommune også gøre alt, hvad vi kan for at skabe muligheder for at kompetenceudvikle ledige medarbejdere, så de sikres de bedste muligheder for igen at komme i beskæftigelse.

Jeg havde den glæde sammen med Helle Thorning at deltage i besøg hos MAN og Martin. Her var der på begge arbejdspladser mange spørgsmål og stor optagethed af mulighederne for at komme i gang med efteruddannelse. I den sammenhæng er der lovgivningsmæssigt nogle barrierer, som vi som kommune og lokalpolitikere skal presse på for at få løst.

Samtidig skal vi sikre os, at vi får uddannet mennesker, der også på sigt kan varetage velfærdsopgaverne hos børn, ældre, handicappede mm.

Jeg vil tage initiativ til at dette arbejde iværksættes som det første i det nye byråd.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Leo Svendsen, 15-11-09 17:52:
Hej Brian det der med at komme først kan jo være ligemeget bare der sker noget. I skulle tage ved lære af Villy Søvndal og samarbejde med A lokalt i stedet for at være på tværs, - vend pladen og start på en frisk og se frem ad.
Morten Christiansen, 15-11-09 13:12:
Endelig et politisk tiltag i valgkampen, man kan forholde sig til.

Morten Christiansen.
Brian Pedersen, Sæby 14-11-09 18:59:
Villy Søvndal SF var den første landspolitiker der besøgte MAN diesel i Frederikshavn sammen med lokale SFèr. Villy var meget inde på Vindmølleproduktion og andre former for vedvarende energi. Jeg tror at det vil lykkes at finde en produktion som afløser for motor produktionen inden for kort tidshorisont. De dygtige metal folk er som altid klar til at løse opgaverne.

Informationer til denne nyhed

Læst: 232 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder