Ny app til kvalitets-bevidste børnefamilier
Virksomheden LuxyKids ApS, med base i Frederikshavn, har lanceret en banebrydende app.
LuxyKids er en app til den kvalitetsbevidste børnefamilie, som ønsker at købe/sælge/auktionere brugte kvalitetsvarer til børn.
Luxykids er fyldt med fede features, som eksisterende apps ikke har. Man kan på LuxyKids blandt andet auktionere sine varer med en mindstepris, hvorefter auktionen kører helt automatisk og med selvvalgt auktionstid. Derudover har LuxyKids et lækkert og overskueligt brugerdesign, de fedeste filtreringsmuligheder og så er der kun lækre varer af høj kvalitet repræsenteret i appen.
- LuxyKids skiller sig altså i den grad ud fra andre salgskanaler til børnefamilier og vil derfor utvivlsomt komme til at blive børnefamiliernes foretrukne app, når det gælder køb/salg af genbrugsguld til deres guldklumper, siger Jeanette Møller fra LuxyKids Aps.
LuxyKids er i øvrigt ikke bare til danskerne, men lanceres også i Sverige og Norge.
- Visionen er stor, og vi håber således at kunne være repræsenteret i mange flere lande med tiden. LuxyKids skiller sig altså ud på enhver tænkelig måde, mener Jeanette Møller.
LuxyKids blev stiftet i 2017 med en vision om at lave et cirkulært genbrugskoncept for den kvalitetsbevidste børnefamilie. Mærke- og kvalitetsvarer er i højere grad end nogensinde før kommet i fokus, og dermed er efterspørgslen på brugte kvalitetsvarer vokset med raketfart.
Denne efterspørgsel ønskede LuxyKids at imødekomme ved at skabe et overskueligt og let tilgængeligt rum, som kunne danne ramme om handlen af genbrugsguld i bogstaveligste forstand. Netop det faktum, at det kun er kvalitetsvarer man kan handle med på LuxyKids, gør, at varerne kan genbruges igen og igen uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- Vi gør det nemt og enkelt at få lækkert mærketøj til små penge, som kan sælges lige så nemt og enkelt efter brug, udtaler Jeanette Møller.





































