Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.12.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Ny lokal bluesklub vil øge interessen for bluesmusik

Tim Lothar er på plakaten til bluesklubbens første arrangement 22. januar.

En helt ny musikforening har set dagens lys i Vendsyssel. Foreningen hedder BLUESYSSEL - Bluesklub Vendsyssel, og klubben er nu klar med sine første arrangementer.



 

- Vi er rigtigt stolte over at kunne præsentere de to topnavne Tim Lothar og Shades of Blue til vores første arrangement lørdag 22. januar på Vendelbohus. Tim Lothar har de seneste år vundet flere prestigefyldte priser og markeret sig stærkt på den internationale bluesscene for akustisk roots og blues, mens bandet Shades of Blue er et ikon i mesterklassen, når det handler om Chicagoblues spillet med nerve og sjæl. Så vi glæder os meget, siger klubbens formand, Peder Pedersen, der sammen med en snes andre har taget initiativ til den nye bluesklub.

Foruden at præsentere publikum for kendte bluesnavne vil den nye bluesklub gerne sætte fut i det lokale bluesmiljø.

- Vi vil gerne være et samlingspunkt for folk, der interesserer sig for bluesmusik, og vi vil om muligt gerne lave arrangementer flere steder i Vendsyssel for både professionelle og amatører, så vi får egnens musikere og spillesteder op på bluesbeatet, siger Peder Pedersen, der sammen med den øvrige bestyrelse på seks mand nu drøfter mulighederne.

Et af forslagene er f.eks. at give lokale nordjyske bluesmusikere flere muligheder for at møde et publikum.

- Vi søger f.eks. allerede nu et lokalt bluesband eller en lokal bluesartist, som har mod på at spille opvarmning til et arrangement 16. april 2011, fortæller Peder Pedersen.

Desuden overvejer klubben at lave arrangementer med bluesjam, hvor bluesmusikere uanset alder og evner kan mødes til afslappet improvisation, hygge og nærhed med et publikum, der forhåbentlig vil klappe opmuntrende, hvis der spilles forkert. Det gør der nok ikke ret tit, når Tim Lothar som den første skyder klubben i gang i kælderen under Vendelbohus 22. januar.

Bluesklubben har fået vigtig fødselshjælp fra Kulturalliancen, Hjørring og Frederikshavn kommuner samt lokale sponsorer.

Al arbejde for klubben er frivillig og ulønnet, og har man lyst til at være med til at skaffe "Mere blues i Vendsyssel", så kan man få flere oplysninger på klubbens hjemmeside www.bluesyssel.dk.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 506 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder