Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.10.2011 | Af: Karen Olesen

Ny bog i serien om Fr.havns forretningsliv

Stadsarkivets udstilling om de lokale købmand kan ses på borgertorvet i rådhuset resten af året. Til venstre ses den ene af bogens forfattere, Henning Jensen.

Henning Jensen og Jesper Mejer Christensen udgiver en ny bog i serien om Frederikshavns forretningsliv. Denne gang er det købmændene, som præsenteres!


 

Før denne bog har Frederikshavn Stadsarkivs samlinger været centrale kilder til bøgerne om bagere og slagtere i Frederikshavn.

Henning Jensen og Jesper Mejer Christensen er ved at færdiggøre deres bog om købmænd i Frederikshavn, hvor de i udstrakt grad har brugt stadsarkivets materiale til at finde oplysninger. De har bl.a. gennemgået utallige skatteprotokoller og mange sager fra for-valtningernes arkiver m.v. i eftersøgning af oplysninger om købmænd og deres virke.

Stadsarkivet er også denne gang involveret i forbindelse med udgivelsen. Plancher udarbejdet af Grafisk Afdeling om enkelte af købmændene er i øjeblikket udstillet hos Engsigs Boghandel og i flere banker i Frederikshavn. De vil senere blive udstillet på Borgertorvet på Rådhuset sammen med de mange billeder, der er samlet sammen om købmændene.

Stadsarkivar Ruth Hedegaard udtaler:

- Vi er rigtig glade for samarbejdet, som jo er et godt eksempel på, at den guldgrube af oplysninger, som stadsarkivet ligger inde med om begivenheder, personer og historiske forhold i Frederikshavn kommune, kommer frem i lyset. Vi håber derfor også, at mange andre borgere, foreninger m.v. i kommunen vil få gode idéer til brug af stadsarkivet og dets righoldige materiale.

Stadsarkivet er meget interesseret i at samarbejde med borgerne, og vi er glade for, at Borgertorvet er ved at blive et borgernes torv, hvor Frederikshavn Kommunes indbyggere har mulighed for at fortælle deres historier, så de kan blive kendt i en større offentlighed.

”315 købmænds historier fra 120 købmandsforretninger”, som bogen hedder, udkommer i butikkerne 2. november 2011, og stadsarkivets udstilling om de lokale købmand kan ses på borgertorvet i rådhuset resten af året.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Karen Olesen

FOTO: Karen Olesen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 809 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder