Gå til hoved-indhold
24. januar 2020 - kl. 10.01

Ny dyrevelfærdsgruppe samles i Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Det første møde finder sted på torsdag 30. januar i Enhedslistens lokaler i Th. Bergs Gade i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

En ny dyrevelfærdsgruppe i Nordjylland er under udvikling. Gruppen holder sit første møde i næste uge i Frederikshavn.

Siden 2017 har Enhedslisten haft en dyrevelfærdsgruppe under Miljøpolitisk Udvalg. Gruppen arbejder med politikudvikling og rådgivning relateret til dyrevelfærd med henblik på at styrke
Enhedslistens politiske arbejde for en anstændig behandling af dyrene. Dyrevelfærdsgruppen står til rådighed på både kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau i Enhedslisten.

Dyrevelfærdsgruppen har tæt kontakt til de organisationer/bevægelser, som ligeledes kæmper for mere dyrevelfærd. Gruppen arbejder løbende på at styrke disse relationer samt styrke medlemsinddragelsen i partiet.

- Dyrevelfærdsområdet er et kæmpe område, hvorfor gruppen i høj grad kan bruge flere kræfter til at løfte arbejdsbyrden.
Derfor er der nu mulighed for at være med i den Nordjyske afdeling af Dyrevelfærdsgruppen, oplyser Rita Levorsen fra Enhedslisten Frederikshavn-Læsø.

Det er ikke en betingelse at være medlem af Enhedslisten for at være med. Alle, som gerne vil gøre en forskel for dyrene og være med til at søge facts, sprede oplysning og
viden samt arbejde for en bedre dyrevelfærd, er velkomne i gruppen.

På det første møde torsdag 30. januar kl. 19.00 i Enhedslistens lokaler i Th. Bergs Gade 8 i Frederikshavn kan man få
yderligere oplysninger samt være med i debatten om, hvordan den nordjyske afdeling af dyrevelfærdsgruppen skal fungere, og hvilke sager og eventuelle politiske tiltag, der i fremtiden skal arbejdes på.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...