Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Grey efter 3-2 over AaB: Frederik var outstanding

For to uger siden udgik Morten Lie med hukommelsestab og en hjernerystelse i Gigantium Isarena. I aften scorede han Frederikshavns to første mål i 3-2 sejren over AaB.

OPDATERET KL. 23.05: Frederikshavn White Hawks vandt i aften for anden gang i løbet af kun to uger over AaB i Gigantium Isarena. Høgene besejrede lokalrivalerne med 3-2 efter et sandt drama.

 

White Hawks førte 2-0 efter to Morten Lie-fuldtræffere i første og anden periode. Stillingen holdt til syv minutter før tid, hvor AaB med to mål på lidt over et minut bragte balance i regnskabet.

Heldigvis viste gæsterne stor moral og tre et halvt minut før tid blev topscorer Jesper Jensen matchvinder, da han scorede til 3-2. Et vigtigt og dejligt mål for White Hawks - og ikke mindst for Jesper Jensen, som har været i en reel scoringskrise efter at Jake Morissette blev fjernet fra A-kæden.

- Juhu for en kanon sejr. Frederik viste, at han er ligaens bedste målmand. Han var outstanding. Også Mads Bech og Christian Schioldan gjorde det godt, ligesom Morten Lie, som scorede to mål og assiterede til ét, fortæller White Hawks' kaptajn, Mike Grey.

Odense leverede aftenens store overraskelse i AL-Bank Ligaen. Fynboerne, som onsdag aften tabte 0-8 i Frederikshavn, vandt 3-2 over topholdet SønderjyskeE. Også rækkens nr. to, Herning, tabte i aften. Trods fordel af hjemmebane blev midtjyderne besejret med 2-3 af EfB Ishockey. Resultaterne betyder, at White Hawks avancerer til andenpladsen. 

Kommentarer til den flotte sejr senere i aften på Kanal Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Mathias Richard Jensen

FOTO: Mathias Richard Jensen

FOTO: Mathias Richard Jensen

FOTO: Mathias Richard Jensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1154 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 21 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder