Gå til hoved-indhold
05. november 2015 - kl. 16.11

Ny havneudvidelse til 300 millioner kroner i Skagen

  • 1 af 2
    FOTO: Skagen Havn
  • 2 af 2
    Skagen Havn havde i 2015 anløb af 14 krydstogtskibe og allerede nu er der aftaler om 16 anløb i 2016. Ambitionen i den nye strategi er, at antallet af anløb i 2020 skal være 40.
Af: Kanal Frederikshavn

Blot fire måneder efter den seneste udbygning blev officielt indviet, er Skagen Havn klar til en ny udvidelse for at nå målet om at blive Nordeuropas største fiskerihavn.

Arbejdet med tredje etape af havneudvidelsen af Skagen Havn er indledt. Den gode nyhed blev præsenteret i Skagen i dag foran over 100 deltagere på en konference om Skagen Havns nye strategi.

Potentialet for vækst er så stort baseret på havnens geografiske placering og efterspørgslen på areal fra havnens virksomheder, at ejeren Frederikshavn Kommune sammen med Skagen Havns bestyrelse og daglige ledelse er klar til at gå i gang:

- Bestyrelsen har gennemført en tilbundsgående analyse af, hvor potentialerne ligger, og hvordan vi udnytter dem bedst. Det gør vi der, hvor vi allerede er stærke. Vi griber fat i de muligheder, vi har, og så handler vi. Det her er ikke blot en strategiplan, det er også afsættet for at sætte gang i processen med henblik på en kommende udvidelse af Skagen Havn Etape 3, siger borgmester Birgit S Hansen.

Strategien lægger op til at Skagen Havn skal være Nordeuropas førende fiskerihavn. Og den samfundsøkonomiske gevinst af udbygningen er ifølge beregningerne betydelig.

Udover kerneområdet, fiskeri, er ambitionen, at havnen frem mod 2030 tiltrækker nye kunder og forretningsområder og samtidig arbejder målrettet mod, at alle havnens virksomheder indenfor fiskeri, fiskeindustri, moderne maritim service og værftsindustri får mulighed for at udvide deres forretning. Siden 2008 er det lykkedes virksomhederne både at skabe øget omsætning og flere arbejdspladser:

- Vi har fået en ambitiøs vækstorienteret strategi for både havnen og havnens kunder. Virksomhederne efterspørger arealer til flere egne udvidelser. De arealer findes ikke i dag, og dem vil vi skabe for at imødekomme behovet. Det at vi gennem strategisk udvikling kan være med til at skabe en organisk vækst, styrker entydigt havnen og værdiskabelsen, siger Willy B. Hansen, direktør, Skagen Havn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...